Nyt fra Bent Larsen

Per Andreasen lovede DSU-siden nyt om Bent Larsen. Det er heldigvis godt nyt:

------

Efter Bent Larsens alvorlige sygdom og efterfølgende genoptræning i Danmark, rejste Bent Larsen hjem til Argentina i
begyndelsen af juni måned. Siden da har utroligt mange skakspillere i Danmark rettet henvendelse til mig, for at høre,
hvordan det nu går med Larsen.
Jeg skrev derfor et brev til Larsen i August måned.
I går fik jeg så et langt og opmuntrende brev fra Larsen.
Han skriver om mange forskellige ting, og er tydeligt i godt humør.
Larsen skriver bla:" Mit helbred har det udmærket og alt er ved det gamle".
Larsen fortæller også at han oven i købet har spillet en skakturnering i Buenos Aires. Han skriver godt nok ikke lige hvordan
det gik, men bare det at Larsen igen har spillet er jo et godt tegn.
Dette blot til almen orientering for det danske skakfolk.

med venlig hilsen.
Per Andreasen

------------

30/10-2000 - tr

Retur til DSU's hjemmeside