Kritisk træk for Verden mod Heine

Partiet mellem Peter Heine Nielsen og Resten af Verden på dagbladet Politikens hjemmeside er efter kun 14 træk nået til en meget afgørende stilling, hvor stormesteren med hvid har spændt buen hårdt med en stort anlagt lynudvikling. Stillingen vrimler med taktiske muligheder, og finder Verden ikke den præcise fortsættelse, kan det hurtigt gå grueligt galt.

Indtil i morgen torsdag kl. 17.00 er der åbent for afstemning om de fire kandidattræk, GM Sune Berg Hansen har udpeget. Af hans oplæg til trækkene fornemmer man, at han selv er meget i tvivl og ikke det mindste ked af at skulle overlade valget til dømmekraften hos Verdens Net-skakspillere. Han slutter sine betragtninger: 'Arrrrghhhhhh! Jeg har ikke andet at sige om dagens afstemning, det er et meget svært valg sort står overfor!' 

Stilling efter 14. Dg3-g4

Forslag 1:  14. -, Db6
Forslag 2:  14. -, Sf6
Forslag 3:  14: -, g5
Forslag 4:  14. -, h3

Deltag i afstemningen på:
http://www.politiken.dk/skak/

Peter Heine Nielsen - Resten af Verden: 1. e4, c5 2. Sf3, d6 3. d4, cxd4 4. Sxd4, Sf6 5. Sc3, a6 6. Lc4, e6 7. Lb3, Sbd4 8. f4. Sc5 9. e5, dxe5 10. fxe5, Sfd7 11. Lf4, b5 12. Dg4, h5 13. Dg3, h4 14. Dg4 .......

På Politikens skak-side, som løbende opdateres af webmaster Søren Søgaard, kan man selvfølgelig spille partiet igennem, men også finde talrige analyser og en livlig debat.

Præmier:
Hver mandag udtrækkes der præmier mellem dem, der har deltaget i afstemningen og samtidig opgivet deres navn og e-mailadresse. Der er bl.a. tale om fine præmier fra Batsford (bøger), ChessBase (Fritz 6.0 og Junior, Young Talents samt Chessbase 8.0) og ChessCentral (e-books og CD-Rom).

------------

25/10-2000 - tr

Retur til DSU's hjemmeside