Flot dansk indsats ved Blinde-OL

Danmark deltager i øjeblikket i OL for blinde i Zakopane, Polen. Holdet bestaar af 4 spillere der alle er synshandicappede. Det er 1. Kai Bjering 2.Henning Johansen 3. Bent O. Kristensen 4. Knud Klausen.Efter 3 runder har det danske hold klaret sig over al forventning.

1. runde gav sejr paa 3,5-0,5 over arvefjenden fra Norge, der altid har haft tætte kontakter til dansk blindeskak. Henning Johansen måtte som den eneste afgive en remis imod Norges formodet staerkeste spiller.

2. runde gav kun et point mod Spanien idet Kai Bjering i vanlig sikker stil hev en gevinst hjem. På de øvrige brætter var vi klart overmatchede. Det var vi også i ...

3. runde imod Ungarn. Kai vandt igen mens Knud Klausen på 4.bræt tidligt måtte ned. Men med fremragende præstationer af Henning Johansen og Bent O. Kristensen imod spillere med 4-500 mere i rating lykkedes det at hive en nærmest sensationel 3-1 sejr hjem over Ungarn.Danmark ligger nu på en delt 6.plads. Turneringen føres af de russiske storfavoritter med 11 point af 12. I 4. runde venter Ukraine som er blandt de 
helt store nationer.

Der deltager 30 hold fra 29 lande. Turneringen slutter den 7 september.

Erik Søbjerg, holdleder

------------

2/9-2000 - tr

Retur til DSU's hjemmeside