GM Normunds Miezis vandt Dianalund IM
Rapport fra arrangørerne af IM-turneringen i Dianalund.
8. runde af Dianalund IM fik en dramatisk start, da GM Miezis var tæt på at sætte den forventede sejr over styr mod Kim
Pedersen fra Dianalund. GM Miezis havde en overlegen stilling, men et dårligt træk gjorde at GM Miezis pludselig var langt fra den sejr der skulle
sikre han 1.pladsen og 4.000 kr.
Men selv med en vunden stilling skal trækkene findes ved brættet og det formåede Kim Pedersen ikke. GM Miezis træk det længste strå efter en hård dags arbejde.
GM Miezis har spillet sidste parti mod GM Rausis forud, da han søndag skal spille i den tyske Bundesliga.
Efter gårsdagens nederlag til GM Igors Rausis havde Kim Pilgaard kun en teoretisk chance for at nå IM-normen. IM Alexander Cherniaev skulle besejres. Cherniaev fik en lovende stilling med kunne ikke omsætte den til gevinst og kampen sluttede som den allersidste med at spillerne blev enige om remis.
Kim Pilgaard har spillet en flot turnering og kan med en sejr i sidste runde stadig nå at score mere end hvad man med hans nuværende rating (styrketal) forventer og dermed tjene vigtige ratingpoing der påpeger hans styrke.
I kampene mellem Flovin Næs og Thorbjørn Bromann og mellem Jacob Carstensen og Palle Sivertsen blev der spillet skak i heftig tidsnød. Bromann og Carstensen fik hver en forløsende sejr.
Det giver følgende stilling:
1. GM Miezis, 8 point.
2. GM Rausis, 7½ point.
3. IM Cherniaev, 6 point.
4. FM Pilgaard, 5 point.
5. Christensen og Carstensen 3,5 point.
7. Bromann, 2½ .
8. Pedersen, 2 point.
9.og 10. Sivertsen og Næs, 1,5 point.
I Holberg turneringen er stillingen i mestergruppen før sidste runde meget lige.
Rogvi Rasmussen, Max Nielsen og Jens Askgaard har alle 4 point og Martin Lind Mortensen og Kristian Hovmøller har begge 3½ point.
Øverst til højre på DSU-forsiden er der fast link turneringens hjemmeside:
http://home13.inet.tele.dk/dianalun/
--------20/2-2000 - tr
Retur til DSU's hjemmeside |