Kim Pilgaard fik nerver i Dianalund
Rapport fra arrangørerne af IM-turneringen i DianalundMed IM-normen indenfor rækkevidde kiksede alundborgenseren flere gevinstmuligheder
Det så ellers så godt ud for Kim Pilgaard fra Kalundborg Skakklub. Med fire runder tilbage af skakturneringen Dianalund IM kunne han »nøjes« med 50 procents score, og så ville han få en IM-norm, men så slog nerverne ham et puds.
I gårsdagens parti mod John Christensen fra Dianalund overså han først, at han kunne vinde en officer, derefter at han kunne bytte dronninger af og
afvikle til et vundet slutspil, og til sidst opdagede han for sent, at John Christensen kunne sætte mat i to træk.
- Han havde mange nerver på, og så lå det måske også i baghovedet, at jeg slog ham i Dianalund Open i efteråret, sagde John Christensen efter
partiet.Kim Pilgaard selv var helt knust og havde helt tabt troen på, at det måske alligevel kan lykkes at hente to point i de sidste tre partier mod stormester Igors Rausis, Letland, international mester Alexander Cherniaev, Rusland, samt klubkammeraten Jacob Carstensen.
Om han kan rejse sig efter skuffelsen vil vise sig, når han møder Rausis i aften.
I de øvrige partier fortsatte den anden lettiske stormester, Normunds Miezis, sejrsrækken, denne gang mod Flovin Næs fra Færøerne, Rausis vandt
over Palle Sivertsen fra Dianalund, Cherniaev brugte som sædvanlig oceaner af tid i åbningen men slog alligevel Thorbjørn Bromann fra Nykøbing
Sjælland, og endelig lykkedes det Jacob Carstensen at hente sin første gevinst i partiet mod Kim Pedersen, Dianalund. Med tre runder tilbage er stillingen:1. GM Miezis, 5,5 point.
2. GM Rausis, 5 point.
3. IM Cherniaev og FM
Pilgaard, 4,5 point.
5. Christensen, 3,5 point.
6. FM Bromann, Sivertsen,
Carstensen og Pedersen, 1,5 point.
10. Næs, 1 point.
Holbergturneringen
I mestergruppen vandt Martin L. Mortensen, Slagelse, Rogvi Rasmussen, Føroyar, og Max Nielsen, personligt medlem, over henholdsvis Hans Henrik Madsen, Ringsted, Kristian Hovmøller, Dianalund, og Gert Jørgensen, Slagelse, og Jens Askgaard, Faxe, og Preben Dahlberg, Holbæk, spillede remis i det sidste parti. Her fører Jens Askgaard med 3 point foran Max Nielsen og Gert Jørgensen
med hver 2,5 point.
I basis 1 er Torben Schmidt, Dianalund, og Erik Madsen, Dragsholm, på en delt førsteplads med 3 point, basis 2 føres af Sigfred Nielsen, Dianalund,
og Svend Eckert, Skælskør med hver 3 point, i basis 3 har tre spillere tre point, nemlig Jens G. Jensen fra Dianalund og Søren Jensen og Orla Lind
Mortensen fra Forlev, og endelig ligger Lasse B. Pedersen, Dragsholm, i spidsen af basis 4 med 3,5 point foran Per Bromann, også Dragsholm, med 3 point.
Øverst til højre på DSU-forsiden er der fast link turneringens hjemmeside:
http://home13.inet.tele.dk/dianalun/
--------17/2-2000 - tr
Retur til DSU's hjemmeside |