Mail-skak for blinde og svagtseende

Vi regner med, at der rundt i landet sidder en række personer, som tidligere har spillet skak. Nogle har på grund af et tiltagende eller pludseligt synstab ikke fundet det muligt at føre denne gode hobby videre, og for andre har skakken blot ligget stille i nogle år. Til gengæld har de måske kastet sig over den nye teknologi og fået installeret edb derhjemme og er på denne måde kommet på internettet.

"Danmarks Blindeskak" tilbyder hermed en mail-turnering til alle, der har lyst til at spille skak, men har svært ved at finde nogen at spille med, enten på grund af fysiske eller geografiske vanskeligheder. Det er ikke et krav, at man er medlem af "Danmarks Blindeskak" eller "Dansk Blindesamfund", blot man opfylder kravene for at kunne blive medlem, det vil sige, at man har en synsrest, som er lig med eller mindre end 6/60.

Tidligere eller nuværende medlemmer af "Danmarks Blindeskak" er også meget velkomne til at deltage i denne nye spændende E-mail turnering.

Mail-turneringen bliver afviklet efter de regler, som er opstillet af "Danmarks Blindeskak", som ligger tæt på de internationale regler for mailskak.

Turneringen starter den 1. april 2000 og slutter den 1. marts 2001. Man bliver anbragt i grupper med spillere af nogenlunde samme styrke, og grupperne bliver på 4-6 spillere. Der bliver udsat præmier til samtlige gruppevindere.

Tilmeldning skal ske senest 15. marts 2000 til:
Henning Johansen: henn@post11.tele.dk 
eller Ove Lindholm Kristensen: ovek@post11.tele.dk

Vi vil gerne opfordre alle så kraftig som muligt, til at deltage i vor turnering da mailskak giver én rig mulighed for at fordybe sig i spillets mange forskellige faser.

Ring og hør nærmere!

Ove Lindholm Kristensen / Henning Johansen

Tlf. på hverdage mellem kl. 9 og 15:  45 26 29 50

 

7/2-2000 - tr

Retur til DSU's hjemmeside