39
Birger Broch Møller, Skakklubben Nordvestfyn
Maildato: 13. maj 2004
Mobiltelefoner - ny regel
Som det fremgår af DSU-hjemmesiden i dag er det påtænkt pr. 1. Juni 2004 at indføre forbud mod at mobiltelefoner ringer under koordinerede turneringer på spillestedet - defineret på sædvanlig måde.
Af materialet fremgår at der er nogle uklare spørgsmål.
En række nyere mobiltelefoner kan justeres til alene vibrator eller helt lydløs funktion. Disse modaliteter kan tillige anvendes ved SMS-beskeder.
Når jeg rejser spørgsmålet er det fordi flere erhvervsaktive deltagere i skakturneringer (bl.a. undertegnede) kan være afhængig af, at man kan kontaktes
for et mundtligt råd (overlægeberedskab f.eks.).
Hvis formålet er, at forbyde mobiltelefoni for at undgå muligheden for "snyd" kan disse nævnte modaliteter jo ikke benyttes og derved må - vurderer jeg -
en række spillere afstå fra at deltage i turneringer.
Er der alene tale om at forhindre den muligt forstyrrende effekt på modstanderen bør reglen præciseres derhen, at anvendelse af vibrator-funktionen eller
lydløst opkald med frit, fremliggende mobiltelefon må være tilladt.
Da undertegnede også har TL-licens er fortolkningen af reglen naturligvis af denne grund også
relevant
Med venlig hilsen
Birger Broch Møller