35
Lau Bjerno, Dansk Skakdommerforening
Maildato: 27. oktober 2003
Reglerne - "...på normal vis" - et svar til Flemming Jensen
Jeg går ud fra, at det er §10.2.a i FIDEs regler for skak du omtaler - teksten stemmer i hvert fald overens med dit citat.
§10.2 er uden tvivl den ivrigst debatterede paragraf i FIDEs regler.
Specielt har det givet anledning til megen disput, i hvilket omfang TL skal/bør begive sig ud i at vurdere stillingen på brættet - ikke mindst i
lyset af, at han jo nemt kan være mange hundrede ratingpoint svagere end spillerne!
"An arbiter should never give his opinion about a position and never make a decision based on any judgment about the position." Altså: "En
turneringsleder bør aldrig tilkendegive sin mening om en stilling og aldrig træffe en afgørelse baseret på nogen vurdering af stillingen." Sådan har formanden for FIDEs regelkomite udtrykt sig, men det er naturligvis kun hr.
Gijssens egen personlige mening, og den kan i høj grad diskuteres:
Formuleringen "Hvis turneringslederen er enig i (.) at det ikke er muligt at
vinde på normal vis, skal han dømme partiet remis" synes i mine øjne helt klart at lægge op til at TL også skal vurdere stillingen!
Men én ting må i hvert fald stå helt fast: TL bør aldrig tage et remiskrav
til følge, hvis han ikke er 100% sikker i sin sag!
I dit eksempel ville jeg personligt ikke være i tvivl: Hvis Hvid havde standset uret og krævet remis, ville jeg uden tøven have dømt remis! Jeg
mener ikke, det i dette tilfælde giver mening at udskyde afgørelsen for at
se, om Sort gør reelle gevinstforsøg.
Man kan så diskutere om det ville være en realistisk mulighed at Hvid i sin
tidnød kunne være kommet til at fumle remis'en væk (jeg mener nej!), og man kan også diskutere om det faktum at der var tale om mesterspillere burde
have indflydelse på afgørelsen, ud fra den tankegang at svagere spillere
lettere begår fejl end stærke. Altså: Burde man måske have afvist kravet hvis det havde været begyndere?
Dit tillægsspørgsmål er let at besvare: Ja, man kan godt forsøge at vinde på
tid ved at spille ventetræk, hvis ikke tidkontrollen er den sidste. Men om det så er en klog taktik, er jo et stort spørgsmål!!