32

Flemming Jensen, enkeltmedlem under DSU

 

Maildato: 26. september 2003

Reglerne - "...på normal vis"

Jeg var for nylig vidne til afslutningen af et parti; hvor den ene spiller (hvid) var i voldsom tidsnød, mens hans modstander (sort) havde rigelig tid (ca. 15 min.). Der var nemlig kun tre brikker tilbage på brættet, idet sort havde en bonde på randen, mens hvid havde sin konge foran modstanderens bonde (så remis'en var derfor
sikret). Begge spillere var mester-spillere, men sort afslog hvids remis-tilbud, og fortsatte partiet; hvilket hvid tydeligvis betragtede som en fornærmelse; hvilket man til dels godt kan forstå.
Humlen i det hele - som også blev diskuteret efter partiet (til sidst valgte sort at give remis, iden hvids vinge faldt), var om hvid kunne have krævet remis, fordi sort reelt spillede på at vinde partiet på tid, eller sort blot kunne have fortsat og evt. vundet på tid.
Partiet befandt sig i slutningen af en hurtig(spils)afslutning; hvorom der i reglerne §10 stk.a, står: "Hvis turneringslederen er enig i at modstanderen ikke forsøger at vinde partiet på normal vis, eller i at
det ikke er muligt at vinde partiet på normal vis, skal han dømme partiet remis."
Den sidste del af stk.a synes at antyde at "normal vis" er lig med, eller i det mindste indbefatter "at sætte mat", idet den ligner en (i så fald overflødig) gentagelse af §9 stk.6.
Så spørgsmålet er: Ville hvid i ovennævnte situation kunne have gjort gældende, at sort (reelt) forsøgte at vinde partiet på tid? Og mere generelt: Hvad betyder "på normal vis" i §10, stk.a?
Og et lille ekstra spørgsmål: Må man gerne forsøge at vinde et parti på tid ved at lave en række ventetræk; hvis ens modstander er i tidsnød før en tidskontrol der ikke er den sidste (typisk i forbindelse med træk 40)?

mvh.
Flemming Jensen