26
Flemming Jensen, enkeltmedlem under DSU
Forbogstaver i algebraisk notation og nationalt tilhørsforhold
Jeg har et (forhåbentlig) mindre problem i relation til DSU's regler. Det drejer sig om reglerne om algebraisk notation i afsnit 3.4.5; hvor der står:
E1: Hver officer er betegnet med det første bogstav, et stort bogstav, i brikkens navn. For eksempel: K=Konge, D=Dronning, T=Tårn, L=Løber og
S=Springer.
E2: Hver spiller kan som det første bogstav anvende dét som normalt anvendes
i spillerens land.
Når jeg læser disse to regler, forstår jeg deres intention som følgende:
Man vil gerne have at spillerne anvender en ensartet notation afht. turneringsledere oa. der skal kunne læse det noterede. Hvis en spiller er
vant til at anvende andre forbogstaver end de danske (normalt fordi han kommer fra et andet land), må han gerne det.
Mit problem er, at jeg i mange år har levet i et "land" man kunne kalde "computer/internet-land", i dette "land" anvendes de engelske forbogstaver
KQBNR. Jeg har aldrig deltaget i nogen DSU OTB events og har ikke brugt de danske forbogstaver siden engang i 80'erne. Hvis jeg skulle vælge at deltage
i en turnering under DSU, risikerer jeg så at blive straffet fordi jeg ikke ønsker at bruge forbogstaverne fra et marginalt sprogområde, som jeg
"race-mæssigt" at dømt til at tilhøre?
Ovenstående er naturligvis mere et forsøg på en sprog-perle end en reel anklage om diskrimination, selvom man i sidste ende ikke må gøre spilleres
rettigheder relative i forhold til hvilket land de kommer fra.
Intentionen i E2 må antages at være god nok - at spillere kan bruge de forbogstaver de plejer at bruger, der hvor de kommer fra. Problemet er bare,
at der er spillere der aldrig bruger forbogstaverne fra det land hvor de kommer fra/bor.
Jeg vil derfor spørge:
"Håndhæver man reglerne i 3.4.5 E1/2 om krav om nationalt tilhørsforhold til
de forbogstaver man anvender i den algebraiske notation?"
I så fald vil jeg foreslå at E2 ændres til:
"E2: Såfremt en spiller anvender forbogstaver, der adskiller sig fra de danske (se evt. E1), skal han anføre dette på noteringslisten"
Flemming Jensen