18

Thomas Larsen, har haft TL-licens siden 1999, og er turneringsleder for de interne turneringer i Frederikssund Skakklub.

 

Tab på tid ved træk 40

Torsdag d. 23/1-03 opstod der en situation i klubmesterskabet i Frederikssund Skakklub, hvor ingen af de
tilstedeværende var sikre på hvordan turneringslederen (undertegnede) skulle dømme.

Situationen var følgende:
I partiet blev der spillet med betænkningstiden 2 timer/40 træk og derefter 20 træk i timen (+ opsparet tid). Begge spillere var på vej i tidnød op til træk 40.
Hvid (en mindre rutineret klubspiller) skal til at udføre sit 40. træk. Han glemmer dog at holde øje med uret, og ender faktisk med at bruge et par minutter over de tilladte to timer. Han udfører dog sit 40. træk uden at nogen af spillerne inden da har bemærket at vingen er faldet. Da sort skal til at udføre sit 40. træk, opdager han at hvids vinge er faldet og han gør opmærksom på dette.

Mit spørgsmål er nu:
Har sort vundet på tid, eller skal partiet fortsætte? Skulle sort have fremsat sit krav om tab på tid inden hvids 40. træk var udført? Problemet er at hvid nåede de 40 træk inden sort opdagede at vingen var faldet. Til gengæld kunne det nemt bevises, at hvid ikke havde nået de 40 træk inden for de 2 timer, da vingen var faldet.
Er der nogen, der kender reglerne på dette område? Skakhåndbogen er ikke så oplysende netop der. Den går nærmest ud fra at spillerne opdager med det samme at vingen er faldet.

M.v.h.
Thomas Larsen
Frederikssund Skakklub