12
Mit navn er Steen Andersen, medlem af Viby Skakklub, turneringsleder i 6.HKs
holdturnering og sidder i DSUs ratingkomite, hvor jeg er ansvarlig for
indberetning af elo-rating af danske turneringer.
Færdigspil som hurtigskak m.v.
Jens Petersen efterlyser en uddybning af §10.2 stk. a.
§10.2 er formentlig den mest omdiskuterede regel i FIDEs regelsæt. Den fulde
ordlyd er:
§10.2
Hvis spilleren har mindre end to minutter tilbage på sit ur, kan han kræve remis før hans vinge falder. Han skal standse begge ure og tilkalde
turneringslederen.
(a) Hvis turneringslederen er overbevist om at modstanderen ikke forsøger at vinde på normal vis, eller om at det ikke er muligt at vinde på normal vis,
skal han dømme partiet remis. Ellers skal han udsætte sin beslutning.
(b) Hvis turneringslederen udsætter sin beslutning, kan han tildele modstanderen to minutters ekstra
betænkningstid, og partiet skal fortsætte under turneringslederens tilstedeværelse.
(c) Efter at have udskudt sin beslutning kan turneringslederen senere erklære partiet remis, selv efter at en vinge er faldet.
Det er altså noget med at bedømme og vurdere, og så har Jens P. jo ret i at turneringslederens spillestyrke også spiller ind. Men uanset hvilken
spillestyrke TL har, så må reglen forstås på den måde, at der kun kan dømmes
remis, hvis det er åbenlyst klart, at modstanderen ikke kan vinde uden (usandsynlig) hjælp fra spilleren selv. Altså skal spilleren have
demonstreret at han helt åbenlyst kan holde stillingen gående. Virker dette sandsynligt for TL, men ikke 100% overbevisende, skal stk. b benyttes (dette
kan altid anbefales, hvis man har mulighed for at blive ved brættet).
Herefter skal påses om stillingen ændrer karakter (om modstanderen gør fremskridt), og så har man altid mulighed for at skride ind efterfølgende.
Det er ikke tanken med reglen at man kan kræve remis bare fordi man "står bedst", endsige klart bedst.
Iøvrigt kan jeg varmt anbefale en hjemmeside, hvor Chairman of FIDEs Rules Committee, Geurt Gijssen, svarer på spørgsmål
og forklarer reglerne med gode eksempler: