22
Mit navn er Hans Mathiasen. Jeg er pt. formand for MI-Skak (Musikvidenskabeligt
Instituts Skakklub) i København og er samtidig den der producerer vores klubblad.
Skakdiagrammer - og lidt om PageMaker
Til arbejdet med klubbladet bruger jeg PageMaker (Mac-version), især fordi jeg til
daglig i andre sammenhænge arbejder med programmet, men også fordi det for mig at se er
det mest enkle af de store layout-programmer. Jeg vil sandsynligvis kunne besvare de
fleste af de spørgsmål der dukker op for jer der sidder og arbejder med klubbladene
rundt omkring. Mail gerne her eller direkte til hans.mathiasen@post.tele.dk hvis I har
problemer.
Mht. skakdiagrammerne som jo selvfølgelig skal indgå i ethvert hæderligt klubblad
har jeg konstrueret en løsning i billedredigeringsprogrammet PhotoShop som jeg gerne
uddyber hvis nogle er interesserede. Fordelen ved at lave diagrammerne på den måde jeg
har fundet frem til er, at man er helt fri af bindinger til skriftfonte (hvert diagram
fungerer blot som et billede man indsætter i layoutprogrammet) og derudover kan mixe
diagrammerne helt frit med andre billeder, frie grafiske elementer eller hvad man nu
måtte have lyst til at krydre en diagramstilling med. I analyseartikler fx vil det være
oplagt at udvide det rå diagram med forklarende fremhævninger af enkelte brikker/felter,
indsættelse af pile, udråbstegn, bomber osv. osv.
Ulempen er at PhotoShop er et RAM-krævende program (både for maskinen og en selv) og at
det uden den nødvendige maskinkapacitet er ulideligt tungt at arbejde med.
Håber denne tråd kan være interessant for andre klubbladsproducenter.
Hans Mathiasen
hans.mathiasen@post.tele.dk