208
Edgar Paul Buse, medlem af SF Øbro
Maildato: 22. juni 2004
VM i Libyen – svar til formanden for DSU
Kære Formand,
Jeg nævnte ikke i mit indlæg at DSU skal forhindre danske spillere i at deltage i
VM-matchen. Det vil være en dårlig idé at bruge spillerne som ”gidsler” i en politisk
konflikt rent bortset fra spørgsmålet om DSU har mulighederne for at gøre det.
Spillerne har finansielle interesser i sagen, og eftersom det er deres levebrød skal man
være meget påpasselig med at drage dem ind.
Nej, sagen drejer sig om en formel protest mod FIDE. Hvis de israeliske spillere føler
sig uvelkomne i Libyen, hvis spillere fra andre nationen bliver væk i protest, så ER
der noget galt. Vi kan da ikke finde os i at ledelsen af FIDE bare ”bullier” rund og
prøver at købe sig til magten ? Principper bliver sat overbord for at gennemtrumfe
magthavernes kortsigtede ønsker. Hvis det fortsætter uden at vi gør noget så er det
vejen til afgrunden vi befinder os på, og vi er medskyldige. Fordi vi er tavse, fordi vi er
bange.
Hvor er tiden blevet af hvor folk som Olafsson og Euwe tog sig af vores kære
skakspil ?
Jeg mener at DSU risikerer at forpasse en enestående chance for at slår i bordet. Her
og nu !
Edgar Paul Buse, Nørre Herlev