199
Velija Palo, Skanderborg Skakklub
Maildato: 11. april 2004
DM og topspillere
Jeg var længe i tvivl om Leif Møllers indlæg fortjener en kommentar. Indholdet af hans indlæg er
genkendeligt fra en del af Nordres medlemmer det sidste års tid med pointen at topspillere (og ikke ”top” som Leif skriver) må ikke få penge for
at spille DM eller OL, EM, osv. Derudover skal de disciplineres og tvinges til klubaftener. Den logik er direkte skadelig for
skak. At reaktion fra topspillernes side er udeblevet er helt forståeligt, en seriøs debat skal alligevel have et vist
niveau.
Først en kommentar til dette års DM, dvs. turneringsform i LH klassen. Man har alt for hurtigt ændret turneringsform.
Efter min mening helt uigennemtænkt. Vi fik faktisk to kandidatklasser. Hvad er positivt ved denne turneringsform? Intet.
Antallet af hurtige remiser er større. Kvaliteten af partier er dårligere. Man glemmer hvilket pres der ligger på spillerne, de
er også mennesker af kød og blod.
Antallet af tilmeldte er rekordlavt. At der spilles på et hotel er absolut ikke en fordel. Jeg tror at de fleste savner en
kantine hvor de kan få alt til fornuftige priser, endda lige foran spillelokalet som i Horsens sidste år. At afskaffe
kontantpræmier er en meget dårlig idé.
Sidste års LH klasse i Horsens (selv om betydeligt amputeret) har vist at turneringsformen mangler ikke noget, at der
spilledes god skak, og spænding og underholdning var der nok af. Næste år bliver feltet endnu svagere. Jeg kender
yderligere to spillere der ikke vil spille DM så længe der er den nuværende turneringsform. Det der undrer mig er at Heine
fik en så tosset idé sidste år.
Hvorfor er GM’erne ikke med? Turneringsformen passer ikke. Den afspejler ikke reel styrke eller form. Var det ufortjent da
Bent Larsen startede en gang med 0,5/3 og vandt DM?
En anden årsag der gør ondt på nogen, er penge. Skal topspillere have penge? Selvfølgelig skal de det. Ingen kan tvinge
dem til at stille op. Jeg synes ikke de er for kræsne. Tværtimod. Der skal bare lidt respekt over for al den tid de har brugt
og de bruger på skak. Til sammenligning vil jeg nævne at en hollandsk topspiller sidste år fik mere i startpenge end hele
feltet i Horsens tilsammen og at 1. præmie var dobbelt så stor som samtlige præmier i Horsens tilsammen.
Som jeg kan se, er DSU’s ledelse ikke i stand til eller ikke villig til at have en fast elitepolitik Med de allerbedste på
holdet har man bedre resultater og dermed bedre grund til PR. Det er ikke det samme at følge for eks. en kamp mod
Ukraine i sidste runde ved OL som mod Barbados.
Hvis man skal dømme efter forslag til startpenge til næste OL og EM i Sverige, bliver der ikke mange GM’ere på det
danske landshold. Konkret forslag er: send 5 spillere i stedet for 6 og en kompetent holdleder i stedet for 2 og spar på
den måde til nogenlunde fornuftige startpenge og undgå ballade som i Bled.
Jeg synes at kvalitet giver kvantitet og omvendt. Med det bedstplacerede fra dette års DM, som Leif Møller foreslår, vil
man kæmpe med Færøerne (med al respekt over for Færøerne) om placering ved OL og jeg synes ikke det ville være
særlig spændende.
Det er ikke noget nyt hvis jeg siger at DSU’s ledelse mangler visioner i længere tid. Frem for alt aktivitet over for
medierne. Her tænker jeg ikke kun på skakspalter i aviserne. Det er fortrinsvis til skakspillere. Bent Larsens storhedstid
er forspildt alt for billigt. Man gør ikke nok for at offentligheden ved at man spiller skak i Danmark, at man afholder DM,
hold-DM, at man arrangerer turneringer i verdensklasse, at man har spillere i top 100 på verdenslisten, at man har
spillere der kan spille lige op med Kasparov eller vinde en turnering foran Ivantjuk. Nu kan vi ikke engang se noget som
helst på tekst TV. Den dag da resultater fra holdturnering eller DM bliver læst op i fjernsynet, vil sponsorkroner ikke
udeblive. Måske ikke så mange, men der er heller ikke brug for så mange penge som i andre sportsgrene. Jeg vil gerne
høre om hvilke forsøg vi har haft over for for eks. DR eller TV2 eller hvor mange artikler om skak der har været i aviserne
som konsekvens af ledelsens aktiviteter. Eller hvor mange penge ledelsen har skrabet hjem udefra. Ikke mindst hvilken
hjælp og råd kan klubberne få fra den side. Men også omvendt: DSU’s ledelse burde lære mere af klubberne.
Det nyeste eksempel var 100 års jubilæum. Det blev ikke til en bog som i Norge. Det blev ikke til en serie artikler i
aviserne. Heller ikke et tilbageblik i TV. Kun et par taler plus en kæmperegning for jubilæumsfest og slut.
At det er svært fordi det er frivilligt arbejde, er ikke en god undskyldning. Der er flere positive eksempler fra klubberne hvor
ildsjæle også på frivillig basis udfører et kæmpe stykke arbejde. Jeg nævner nogle få jeg har kendskab til: Skovlunde,
Skanderborg, Viby, Skive, og der er flere. Ligeledes ros til Chess House folkene. De arbejder bare.
Hvor stor Per Andreasens indsats var, vil tiden vise.
Velija Palo,
Skanderborg