198
Birger Broch Møller, Skakklubben Nordvestfyn
Maildato: 9. april 2004
DM - Landsholdsklassen 2004
Jeg vil gerne erklære mig meget enig i det som Leif Møller fra Nordre Skakklub anfører i sit indlæg.
Dernæst vil jeg – og det synes jeg er vigtigt for hele skakkens image – beklage, at hovedparten af deltagerne i årets
turnering frem til semifinalerne har udvist så ringe publikumsvenlig skak.
Det er vel ingen hemmelighed, at kun Davor Palo og Steffen Pedersen har leveret skak, der er værdig til at fremvise live
på den i øvrigt meget velfungerende hjemmeside som arrangørerne har etableret.
Skal vi tiltrække nye medlemmer – og det er vel en høj prioritet - er det bydende nødvendigt,
-
at vore stormestre deltager (naturligvis under behøring hensyntagen til anden skakaktivitet med større
appel f.eks. Peter Heines deltagelser i flere meget stærke turneringer).
-
at deltagerne leverer seriøs skak og ikke den omgang remis-skubberi, vi har været vidne til i årets DM.
-
at vi – de nuværende medlemmer – kan se fornuften i kontingentforhøjelser etc.
-
at vi kan levere et DM-arrangement som kan transmitteres live på ICC og afføde at partier kommer i
chessbase magazine (hvilket årets DM ikke fører til).
Mange – herunder under også deltagere i årets DM – har kritiseret DSU´s hjemmeside, men ærlig talt hvad skal vi med
en mere ”fancy” hjemmeside, når varen der leveres til den på ”top-plan” - med få undtagelser nær - er så ringe ?
Birger Broch Møller