195

Allan Christiansen - Skovbo skakklub.

 

Maildato: 24. marts 2004

Holdturnering - slå hovedkredsene sammen

Det er godt at se at der er kommet lidt gang i debatten om hovedkredsene.
Hvorvidt det er hensigtsmæssigt at beholde hovedkredsene aht de adminstrative opgaver mht klubberne, det ved jeg ikke noget om, så den del vil jeg ikke blande mig i. 
Jeg vil dog blande mig i det næsten tåbelige i at beholde hovedkreds-begrænsningerne i forbindelse med holdkampe. Hvorfor skal nogle klubber - på vej til den klub de skal møde - bogstavelig talt køre forbi 4 andre klubber, der ligger geografisk nærmere, men som man aldrig vil kunne komme til at møde, da de ligger i en anden hovedkreds. Hvorfor skal nogle klubber køre det halve Sjælland igennem for at møde en klub, når der ligger 4 andre klubber tættere på, men i en anden hovedkreds, så dem vil de aldrig kunne møde. 
Det er da meget hensynsfuldt af Per Rasmussen at han mener det synd for første hovedkreds at de skal køre til Helsinge. Hvad med Roskilde eller Solrød - er det ikke synd for dem ? De tilhører trods alt samme hovedkreds som Helsinge. Jeg måtte sidste år køre fra Solrød til Helsinge tværs igennem første hovedkreds, for at spille i Helsinge og være hjemme kl L.o.r.t. Det fremmer ikke lysten til at spille holdkampe.
Lad dog alle sjællandske klubber spille i samme holdturnering. 
De enkelte klubbers modstandere findes fra runde til runde efter et monrad-agtig system, hvor den geografiske afstand til en modstander med næsten samme styrke vægtes meget højt. Jo - det giver en kompleks rundeplanlægning. Men hvis man synes det er en god idé, så kan man evt prøve at lægge det ud til samtlige medlemmer, for at se om der er en eller flere som vil prøve at byde ind med et PC-program, som kan løse denne opgave. Det er da ikke usandsynligt at nogle vil lave sådan et program, mod at få sit navn på nævnt på hjemmesiden så længe det program bruges.
Hvis klubberne i højere grad møder andre klubber, som ligger mindre end 30 minutter væk, så kan det måske oven i købet mage sig således at vi kan få nogle flere junior spillere med ud til holdkampe.
Til sidst et lille suk. Hold nu op med at kritisere Thorbjørn Rosenlund. Hvis I er utilfredse med TR og ønsker ham fyret, så skriv det dog direkte. 
Hvorfor skal han gang på gang bruge sin tid på at forsvare sig overfor mere eller mindre lødige indlæg ? TR er ansat af DSU og er ansvarlig overfor DSU. 
DSU er ansvarlige overfor os betalende medlemmer. Dvs kritik af TR skal rettes til formanden, som tilsyneladende glimrer ved sit manglende forsvar af TR på disse sider - eller tager jeg fejl. Hvis der skal skrives om TR, så gør det dog på en konstruktiv måde. Kom med positive forslag eller spørgsmål. Personligt synes jeg f.eks at det kunne være rart med en forklaring på TR's fravær ved diverse fællesafslutninger mm. Jeg synes at det er relevant med en artikel i Skakbladet fra nogle af de mange fælles arrangementer og mindre turneringer der afholdes. F.eks har Sydkysten sin Low budget som snart skal afholdes for 25. gang. Haslev har 10 års jubilæum på deres turnering næste år. Faxe har en turnering som kører i dagstimerne.
Artikler fra disse arrangementer kan da være inspirerende at læse. Eller hva' ?
Allan Christiansen
Betalende medlem af DSU