189

Michael Nielsen - Jeg er uddannet SW-ingeniør og arbejder til daglig med udvikling af software, derudover har jeg tjansen som webmaster for amager skakforening (www.amsf..dk)

 

Maildato: 12. marts 2004

Dansk Skak Unions hjemmeside

Jeg er uddannet SW-ingeniør og arbejder til daglig med udvikling af software, derudover har jeg tjansen som webmaster for amager skakforening (www.amsf..dk)
Det har fra flere sider været fremført at Dansk Skak Unions internet hjørne /default.htm efterhånden har en del år på bagen og ser noget slidt og brugt ud.
DSU er tilsyneladende ikke interesseret i at løfte opgaven, eller i det mindste at starte processen. Jeg er overbevist om det vil være muligt gennem frivilligt arbejde at få bragt /default.htm op på et niveau der lever op til dagens krav, talrige henvendelser til DSU har desværre ikke medført nogen reaktion fra hverken Thorbjørn Rosenlund eller Paul Jacobsen, senest har Steen Juul Mortensen valgt fuldstændig at ignorere min henvendelse.
Det er tydeligt for enhver at dansk skak er fyldt med talentfulde hjemmeside snedkere, professionelle såvel som amatører, der sagtens kunne designe og implementere en tidssvarende dansk skakside der lever op til de krav og ønsker medlemmerne af DSU kan forvente. 
Det kræver bare at personer inden for organisationen vil være med til at tage det første lille spadestik.
Indhold og funktionalitet skal naturligvis vælges i samarbejde mellem den frivillige gruppe og DSU. Internet tænketanken, hvis fødslen er vel overstået, vil vel være et naturligt samlingspunkt !?
Samtidig vil jeg benytte muligheden for at slå på tromme for et lille ratingberegnings-program jeg har forfattet, programmet er freeware og kan downloades fra http://www.amsf.dk/software/beregn_rating.jsp, source koden udleveres til alle der måtte være interesserede.
Det er lige vel flot at kalde DSU's debat sider for et diskussionsforum, i og med at alle indlæg forsinkes væsentligt på deres vej gennem DSU's bureukrati mister debatten sin livskraft, debatindlæg mister deres aktualitet.
Michael Nielsen
Amager skakforening