178

Finn Larsen, divisionsturneringsleder

Maildato: 8. februar 2004

Divisionsturneringen - struktur

Divisionsturneringen – hold der forlader turneringen i utide.

Finn Larsen i rollen som divisionsturneringsleder. Jeg har siddet i Dansk Skak Unions ledelse i en længere årrække og blandt andet været til at indføre Storebæltsordningen med fem 3. divisioner i stedet for fire. Er
formand for Randers Skakklub med 1. holdet i 3. division, gruppe 5.

Set fra et teknokratisk synspunkt vil den mest enkle divisionsturnering ville være én 1. division og tre 2. divisioner samt ni hovedkredse med én mesterrække hver. Så er ethvert teknisk problem løst; men et sådant forslag vil helt berettiget møde stærk politisk modstand.

Holdturneringer – og især divisionsturneringen – er i høj grad med til at styrke sammenholdet i de enkelte klubber, så divisionsturneringen vil til enhver tid blive spille som en blanding af den teknisk set bedste
konstruktion og den politiske mulige sammensætning.

De fortsat aktuelle problemer.
I 1., 2. og 3. division er hold gennem de seneste år (temmelig mange) blevet trukket ud af turneringen, hvilket ikke nødvendigvis skyldes at klubberne er blevet styrkemæssigt svagere eller manglende lyst til at spille
søndagskampe. Jeg tror også det har sammenhæng med de generelle holdning om personers ”ret til at gå, når man har lyst” eller ”kan vi ikke vinde, så vender vi turneringen ryggen”. Jeg husker bl.a. Frederiksberg, Gistrup, Sydøstfyn, Nykøbing F og senest Sydkysten.

Mit ”helt private” forslag til ændring af turneringen:
Storebæltsordningen ophæves.
Den ene 3. division vest for Storebælt nedlægges.
De tre hovedkreds øst for Storebælt tildeles på skift én oprykningsplads ekstra.
Alle gruppevindere i 2. og 3. division rykker op.
Fra 1. division, begge 2. divisioner og 3. division, gruppe 1 og 2 rykker to hold ud. Fra 3. division gruppe 3 og 4 rykker tre hold ud.
Overgangsordning er ikke nærmere overvejet.

Fordele ved denne ordning: En langt bedre sportslig afvikling af turneringen med faste regler for nedrykning.

Ulemper ved denne ordning: Færre tredjedivisionshold for klubber vest for Storebælt og samtidig lidt barskere nedrykningsbetingelser med tre fra hver gruppe. Et alternativ til dette system kunne være at vinderne i de seks hovedkredses mesterklasser spiller om fire pladser, så der kun bliver to
nedrykkere fra alle divisionsturneringens grupper.

Der vil blive større transportomkostning for holdene i 2. og 3. division, som skal en tur over Storebælt.

Ikrafttræden: Det vil system vil kunne gælde for turneringen 2005/2006, idet der så inden start på turneringen i efteråret 2004 skal fastsættes overgangsregler.