171

Lau Bjerno, redaktør af Skakhåndbogen

 

Maildato: 24. august 2003

Cirkelturneringer - svar til Frode Benedikt Nielsen

Jeg kender intet til cirkelturneringer, og jeg er heller ikke bekendt med grunden til at man har fjernet afsnittet om denne turneringsform fra Skakhåndbogen - formodentlig har man anset at det næppe blev brugt af nogen.
Men jeg har da stadig et eksemplar af den gamle håndbog i det lille format, hvor turneringsformen er beskrevet. Afsnittet ser nogenlunde sådan ud:
2.10.3.1 Cirkelturnering. (Handicap)
Særligt egnet for sommerturneringer, der som regel skal afsluttes inden for et kort tidsrum.
1. Cirklen inddeles i lige så mange afsnit, som der har meldt sig spillere.
2. Spillere opstilles efter styrke og anbringes i cirklen, således at de lige numre kommer på den ene halvdel af cirklen og de ulige numre på den anden halvdel.
3. Turneringen skal omfatte et lige antal partier (4, 6 eller flere).
4. Hver deltager spiller et parti mod de spillere, han er placeret nærmest.
5. Den spiller, der har lavest nummer, spiller sort.
Vi tager et eksempel: Har der meldt sig 11 spillere, som hver skal spille 6 partier, vil cirklen se sådan ud:
Nr. 1 skal spille sort mod nr. 2, 4, 6, 3, 5, 7.
Nr. 2 skal spille sort mod nr. 4, 6, 8, 3, 5. Hvid mod nummer 1. 
Nr. 3 skal spille sort mod nr. 4, 5, 7, 9. Hvid mod nummer 1, 2. 
Nr. 4 skal spille sort mod nr. 6, 8, 10. Hvid mod nummer 1, 2, 3. 
osv.