153
Allan Christiansen - menigt medlem.
Maildato: 10. juni 2003
Lederdebatten - Undskyld Thorbjørn
Mit indlæg (6. juni) må ikke opfattes som en kritik eller et angreb på Thorbjørn Rosenlund. Thorbjørn Rosenlund er kun ansvarlig
overfor DSU's ledelse og så længe de er tilfredse med hans indsats, kan Thorbjørn Rosenlund også være tilfreds. Mine
punkter omkring arbejdsområder og betingelser er ikke en kritik af Thorbjørn Rosenlund, men en kritik af DSU's ledelse.
Vores redaktør sidder i et meget synligt job, hvorimod hans betingelser kan virke usynlige. Hvis betingelser og
job-beskrivelse blev lidt mere synlig, kunne mange misforståelser måske fjernes. Jeg har da også forslag til punkter som
efter min mening kan gøres bedre i det redaktionelle arbejde, men lige nu vil jeg bare sige: Fortsæt det gode arbejde
Thorbjørn.
Jeg er ked af at den debat som Jens Larsen startede, efterhånden er gledet af sporet og blevet mere
personlig. Hvis debatten fortsat skal være konstruktiv og interessant, så er det min fornemmelse at du skal dæmpe tonen og tage et nyt
udgangspunkt i dit udmærkede første indlæg Jens Larsen.
Allan Christiansen