146

Åbent Brev – uregelmæssigheder - afrunding

 

Åbent Brev – uregelmæssigheder - afrunding

På DSU’s hjemmeside under diskussionsgrupper er der for tiden mange indlæg. Hvad man imidlertid IKKE kan se er, at mine indlæg IKKE kommer op på hjemmesiden. I perioden 27.05.-01.06.2003 har jeg sendt 4 indlæg. Et af indlæggende er en afrunding og afslutning af debatten fra min side. INGEN af disse indlæg er i skrivende stund kommet op. Jeg finder disse uregelmæssigheder særdeles uheldige. Navnlig da driften af hjemmesiden er et af debattens emner. Under hele forløbet har der været uregelmæssigheder omkring diverse indlægs indsendelsestidspunkter i forhold til, hvornår de faktisk bringes. Der har ligeledes været uregelmæssigheder i forhold til rækkefølgen, som indlæggende bringes i.
I de af mine indlæg, som altså IKKE er blevet bragt på hjemmesiden, har jeg forsøgt at holde debatten på sporet – nemlig at skabe visioner for DSU’s fremtid og fremgang. Jeg har afholdt mig fra, at lade debatten løbe ud af alle mulige og umulige sidespor. Sidespor som jeg oplever, at både formanden for DSU og administratoren af Dansk Skaksalg APS inviterer til. Dertil har jeg forsøgt at afrunde debatten for mit vedkommende. Mit mål har været at tage ansvar som medlem og melde ud. Min udmelding skal ses i forbindelse med en mulig tænketank for DSU med fokus på både små og store idéer. 
Nu er det så alligevel lykkedes at dreje debatten væk fra det faktiske indhold af mit åbne brev. Det er klart, at jeg IKKE kan deltage i debatten, når mine indsendte indlæg IKKE kommer op på debatsiden. Slet IKKE, når der samtidigt postes flere indlæg af den modsatte observans.
Minimum må være, at der for processen omkring optagelse af indlæg gælder ens regler for alle. Og at disse regler er kendt af alle. Det er min opfattelse, at de foreliggende uregelmæssigheder giver både debattører og læsere et fejlagtigt billede af debattens faktiske forløb. Under sådanne forhold kan jeg IKKE deltage i debatten. Jeg har derfor ikke yderligere hertil, end at konstatere at store dele af mit åbne brev derved ufrivilligt er blevet bekræftet. 
Nærværende afrundende indlæg er sendt anbefalet med Post Danmark onsdag d.04.06.2003 til Thorbjørn Rosenlund. Idet dette åbenbart er min eneste mulighed for at få optaget et indlæg på dsu.dk. 
Jens Larsen, Viborg d.04.06.2003.
Medlem