139

Morten Topholm Rud, Læseforeningen – tilhænger af rating i alle seriøst afviklede partier.

Divisionsturneringen – rating

Jeg læste med undren Niels Jørgen Fries Nielsens indlæg om afskaffelse af rating generelt og i divisionsturneringen især og mener, at udsagnene fuldstændig mangler holdbare argumenter.

I holdturneringssammenhæng er der, med de danske regler om at brætpoints tæller, intet argument for at en spiller skal tage remis for holdet skyld, for man aner sjældent før de sidste partier i sidste runde hvilke konsekvenser dette har for holdet. I sidste runde og i omkampe kan eksemplet, som Niels Jørgen nævner, opstå og også her er det yderst sjældent, at sådanne situationer opstår. Dette vil kun være aktuelt for de hold, der er implicerede i op-/nedrykning. Dvs. ud af en divisionsgruppe, hvor der afvikles 224 partier i løbet af en turnering, og hvoraf måske 2-3 partier, dvs. 1% af de samlede partier i en divisionsgruppen, måske ender ud med, at en spiller tager remis for holdet skyld og herved (igen måske) taber chancen for at vinde 10 ratingpoints, skal udgøre et argument for afskaffelse af rating?

Nej, ratingsystemet bliver nok aldrig 100 % retfærdigt, men 99% er ok. for mig.

Argumentet om at flere vil spille skak hvis rating blev afskaffet – dette argument hører man kun blive fremført af de skakspillere, der ikke selv spiller særlig megen seriøs nærskak (min. 5 timers betænkningstid til hele partiet) andet end holdturneringen, igen og igen.

Hvordan ville Niels Jørgen sammensætte en gruppe, der skulle spille imod hinanden uden et mål for styrke, så den blev jævnbyrdig og derved udgør et kvalitativt tilbud til deltagerne. Ingen, heller ikke skakspillere, gider at tabe eller vinde alle partier i en gruppe igen og igen, blot fordi den er skævt sammensat. Det tror jeg de fleste synes deres fritid er for kostbar til. En sådan situation kan få folk til at holde op med at spille skak, ikke angsten for at tabe 10-20 ratingpoints. I realiteten er skakspillere som andre sportsfolk, vi vil gerne dyrke vores fritidsinteresse med nogenlunde jævnbyrdige. Her er ratingsystemet unikt og giver netop i skakturneringer en god balance, idet man møder jævnbyrdige modstandere, alt efter hvilken turneringsform man vælger selvfølgelig. Et system der kun er blevet endnu mere retfærdigt af, at man nu også rater holdturneringen.

Et mere nuanceret syn på dansk skaks problemer efterlyser jeg også i indlægget. At det ifølge Niels Jørgen er kendsgerninger at en turnering i 70-80’erne med 100 deltagere i Ølgod er blevet opløst med hovedårsag i ratingsystemet er ret unuanceret - lidt mere nuancerede synspunkter for turneringens fald kunne være:

- Større medlemstal i DSU i tidsperioden.
- Større konkurrence om folks fritid fra andre fritidstilbud.
- Større turneringskonkurrence, før var der få turneringer i Vestjylland, nu flere weekendturneringer (Ribe EMT trak f.eks. 75 for 1 måned siden, den fandtes ikke)
- Dovenskab, før kørte folk gerne 50-60 km. for at komme til skak, og først være hjemme kl. 2 om natten, det er svært at arrangere turneringer på de vilkår i dag. 
- Røgfri omgivelser – Ølgod nægtede at indføre røgfri lokaler – her var vi mange, der blev væk som følge heraf alene.
- Turneringen fulgte måske heller ikke med tiden på andre områder.
- Etc.

Med venlig hilsen
Morten Topholm Rud – Læseforeningens Skakklub