124
Lau Bjerno, Skaknævnet
Landsholdsklassen - Kan man det?
Svar til Peter Tjørnsted.
I anledning af Peter Tjørnsteds højtråbende "inkompetence" kunne jeg føle mig fristet til spydige kommentarer. Men
jeg vil nøjes med en opfordring til Peter Tjørnsted om at sætte sig lidt bedre ind i hvilke regler der egentlig gælder,
inden han kommer med den slags udbrud.
Noget mere lødige er Peter Tjørnsteds bemærkninger om muligheden for at udbetale Klaus Berg en økonomisk
kompensation for en brudt aftale. Dette lyder bestemt ikke urimeligt i mine ører, men jeg skal understrege, at jeg
nok tør kalde mig ekspert i skakregler, men at jeg jo ikke er jurist! Og det falder jo under alle omstændigheder
helt uden for Skaknævnets kompetence at afgøre!
Den omtalte konflikt mellem hensynet til holdet og hensynet til egen rating har jo været oppe at vende mange gange i
diskussionen om rating af den danske divisionsturnering. Og om det stiller spilleren over for et urimeligt valg kan jo i
høj grad diskuteres. Livet er fuldt af valg, og ethvert valg er samtidig et fravalg af noget andet.
Lau Bjerno