121

Leif Møller, Nordre Skakklub

 

Divisionsturneringen - afbud på afbud 

Jeg er helt enig med Claus i, at det er for dårligt når et divisionshold ikke stiller med 8 spillere, jeg var selv holdleder for Nordres 3. divisionshold, og mit hold stillede op til runde 6 med kun 6 mand, men dette kan man ikke klandre vores leder(klubformand) for, idet disse voksne mennesker selv har meddelt ham at de ønsker at spille på holdet, man kan heller ikke klandre holdlederen (i dette tilfælde mig), idet selvsamme voksne mennesker først melder afbud i ugen op til kampen, hvorefter jeg kontaktede over 25 personer som ikke kunne/ville spille om søndagen.
Nu er der een kategori tilbage i Claus' indlæg, nemlig spillerne, det er spillerne selv og  kun dem som er skyld i at skakken ikke bliver taget seriøst som en sport, for hvorfor skulle andre gøre det når spillerne ikke selv syntes det er så vigtigt at stille med et stærkt hold i en divisionsturnering, jeg tror ikke der er andre "sportsgrene" som er ramt af lige så mange afbud i en divisionsturnering.
Men problemet er også, at der ikke er nogle som tør sige til de "gode" spillere at de  handler egoistisk og uansvarligt overfor klubben, for man er bange for at træde dem over tæerne (for sæt nu, at de så  slet ikke vil spille, men det kunne jo være, at de valgte at spille alle kampene næste år, søndagene kan (takket være Finn Larsen) allerede nu reserveres i kalenderen og konen/samleveren/børnene/hunden/katten kan få besked om datoerne), så hvem ved, måske stiller Nordre og alle andre klubber i stærkeste opstilling hver gang næste år............
Leif Møller