109

 

DM i fremtiden - forslag til KO-turnering

DM udvalget blev pålagt til HB-mødet i Januar 2003 at fremlægge endnu et forslag til afviklingen af DM- nemlig et forslag til afvikling via en knock-outturnering, til dette har vi taget udgangspunkt i forslaget fra Casper Rasmussen med flere i Århus området.
Deltagere
Landsholdsklassen (LH) består af 16 spillere
Program
Ordinære partier: 6 timers spilletid som i Divisionsturneringen
Omkamp: 2 hurtigpartier + evt. et sudden-death lynparti
1. rd (16 spillere) Søndag (ankomstdagen) 15-21
Mandag 12-18 + evt. omkamp 19-22 
2. rd (8 spillere) Tirsdag 13-19
Onsdag 12-18 + evt. omkamp 19-22
3. rd (4 spillere) Torsdag 13-19
Fredag 12-18 + evt. omkamp 19-22 
4. rd (finale - 2 spillere) Lørdag 13-19
Søndag 12-18 + evt. omkamp 19-22
En evt. omkamp om DM kolliderer med Stævnefesten, men omkamp om mandagen er et værre alternativ (alle er på vej hjem) og en ny match på et senere tidspunkt er vist dobbeltkonfekt!
Kandidatklassen
Kandidatklassen afvikles som nu i en stor gruppe efter Schweizer-systemet med 7 runder. Der er tre pladser til næste års Landsholdsklasse at spille om. De 8 deltagere, som forlader LH efter 1. runde, kan deltage i Kandidatklassen.
Der indføres mulighed for at score ½ kandidatresultat i 5 runders turneringer, samtidig 
med at kravene til et kandidatresultat revideres (læs: sænkes - som det er nu, er et 
kandidatresultat som regel ½ point mindre end en IM-norm, hvilket ikke er realistisk).
[Ekstra: Der er mulighed for at lave en spændende nyskabelse for Kandidatklassen ved 
at udvide den til 9 runder (start søndag sammen med LH) og dermed give mulighed for at gøre den titelgivende. De 8 deltagere, som forlader LH efter 1. runde, kan så træde ind i Kandidatklassen med 1½ p. for de to første runder]
Økonomi
DSU stiller et beløb på 75.000 kr (samme beløb som i oplægget fra DM-udvalget) til 
rådighed for arrangørerne. For dette beløb skal arrangørerne afholde følgende:
1. præmie 12.000 kr.
2. præmie 8.000 kr.
3. præmie 5.000 kr.
4. præmie 5.000 kr.
5. præmie 3.000 kr.
6. præmie 3.000 kr.
7. præmie 3.000 kr.
8. præmie 3.000 kr.
9. præmie 1.500 kr.
10. præmie 1.500 kr.
11. præmie 1.500 kr.
12. præmie 1.500 kr. 
13. præmie 1.500 kr.
14. præmie 1.500 kr.
15. præmie 1.500 kr.
16. præmie 1.500 kr.
I alt 54.000 kr i præmier, som også sikrer at alle deltagere på denne måde kan betale 
for deres overnatning ved hjælp af deres præmier, ved en hotelaftale kommer gevinsten 
således umiddelbart spillerne og ikke arrangører eller DSU til gavn. 
For de resterende 21.000 kr skal arrangørerne sørge for disse ting.
DM-udvalget håber at dette forslag vil indgå i debatten i lighed med det tidligere 
fremlagte forslag og dermed danne baggrund for en beslutning på HB-mødet den 26. 
januar 2003.

På DM-udvalgets vegne
Lars Hansen