88
Divisionsturneringen - rating og statistik
Jeg er sådan set ikke uenig i, at rating er statistik, men når Casper Rasmussen i sætningen: "Rating er ren statistik,
og hvorfor dog begrænse sit talmateriale", bruger det som argument for at rate divisionsturneringen, så er jeg uenig.
Jeg mener man i god statistik bør undgå forstyrrende faktorer og elementer, og det gør man netop ikke ved at rate
divisionsturneringen. Her mener jeg at risikoen for de mange partier med samme farve, samt holdordrer i holdets tarv
og det faktum at holdturneringen løber over 5 måneder, er forstyrrende elementer i ratingberegningen.
Jeg vil ikke bruge det som argument for at undlade at rate divisionsturneringen - men omvendt, det er da et dårligt
argument for at gøre det!
Med venlig hilsen
Jørgen Bredahl Hansen