85

Divisionsturneringen - et logisk svar

Jeg beklager meget, men jag kan altså ikke helt følge din logik Lau Bjerno. 
Du har i dine indlæg bl.a. fremført følgende påstande: "Hvis man personligt er ret ligeglad med rating, må man selvfølgelig også personligt være ret ligeglad med, om divisionsturneringen rates - alt andet er ren selvmodsigelse!"
Og: "Peter Heine og Jacob Aagaard går ind for at rate, selv om de sikkert ikke er ret ligeglade med ratingtal!"

Logikken må så bestå i, at uanset om man er ligeglad med ratingtal eller ej, så skal divisionsturneringen rates - og så er det jo logisk nok, at du går ind for at rate!

Retfærdigvis vil jeg dog anføre, at jeg af dine seneste indlæg kan se, du har haft dine overvejelser angående rating, du er bare kommet frem til at argumenterne for, er større end argumenterne imod at rate - og det er fair nok.

Men netop derfor havde jeg hellere set, at du var gået ind i en debat om argumenterne i Hans Henrik Hansens indlæg, fremfor at skyde ham skjulte motiver i skoene. Argumenterne er der jo - eksempelvis argumentet gående på risikoen for får forholdsvis mange partier med samme farve, på grund af afbud. Sidste sæson havde jeg 5 hvide og 1 sort, i de 6 partier jeg spillede - godt nok for mig, men knap så godt for brætterne lige over og under mig.

Jeg spiller normalt en koordineret turnering om året, samt holdskak - og du bliver altså nød til at tro mig når jeg siger, at jeg er bedøvende ligeglad med de 5-7 kampes påvirkning af mit ratingtal - alligevel er jeg i mod at rate divisionsturneringen.

Begrundelsen er frygt for unionens, i forvejen, dalende medlemstal, idet jeg er bange for vi har en del medlemmer, der i den grad hader ratinghysteriet, og ikke ønsker et eller andet tal hæftet på deres skakpræstationer - disse medlemmer har hidtil haft et fristed i divisionsturneringen. Begrundelsen viser sig forhåbentlig ubegrundet, men jeg opfordrer stadig til evaluering efter denne sæson.

Med venlig hilsen 
Jørgen Bredahl Hansen