82
Casper Rasmussen, Skolernes Skakklub
DM i fremtiden
Jeg savner fra udvalgets side en begrundelse for deres forslag med Landsholdsklassen
som en stor 9 runders schweizer. Det er svært at kommentere/starte en debat omkring fordele
og ulemper ved den fremlagte model, når beslutningsgrundlaget er refereret som: "Efter en længere
drøftelse enedes udvalget om ... "
1)
Først og fremmest, så må der være nogle erfaringer fra dengang tilbage i 70erne,
hvor man også afgjorde DM i en stor gruppe. Hvad var fordelene og ulemperne, hvorfor
gik man væk fra det dengang - har udvalget undersøgt det? Her kan der måske være
nogle værdifulde erfaringer at hente. Tiderne er selvfølgelig anderledes i dag, men alligevel.
2)
Hvad har udvalget gjort sig af tanker omkring en knock out-model for DM, som efterhånden er foreslået fra flere sider? Knock out-systemet må - da FIDE-VM
er blevet afviklet sådan - nødvendigvis være blevet overvejet af udvalget, men af en
eller anden grund forkastet - hvorfor?
Med håb om, at udvalgets medlemmer vil blande sig i debatten, gøre rede for deres
bevæggrunde for den valgte Schweizer-model, og i det hele taget give deres besyv med.
Med venlig hilsen
Casper Rasmussen