80
Nye medlemmer?
Medlemstilbagegangen har længe været diskuteret.
Måske man skulle satse helt anderledes?
En kammerat fra Frem Skakklub fortalte, at de længe havde haft to medlemmer i klubben som de aldrig så! Ingen vidste, hvem de var.
De betalte troligt deres kontingent i flere år, men kom aldrig!?
En teori gik på, at de måske havde brug for et alibi overfor konen hjemme
til at slippe væk?
De fik jo hver måned tilsendt såvel et klubblad som Skakbladet, altså et
skriftligt synligt alibi.
Skak kræver blot en kuglepen i lommen, modsat f.eks. fodbold, hvor man i så fald ville være nødt til at pakke en taske, og så skal man jo også komme
hjem igen med et vådt håndklæde og en svedig trøje.
Kontingentet til skak er jo indlysende lavere end så mange andre idrætsgrene. (Ikke at jeg tror, at de mange delegerede selv har brug for et
alibi...?!)
Og så stilles der jo ingen krav til dig i skak. Du kan i al passivitet trille rundt, uden at du behøver at røre en finger i bestyrelser og andet
arbejde.
Sikke mange nye medlemmer vi kunne få til dansk skak, hvis dette blev kendt! :-)
Michael D. F. Sørensen
Læseforeningen og Århus