73

Casper Rasmussen, Skolernes Skakklub

Divisionsturneringen - rating og holdskak

Først og fremmest vil jeg sige, at jeg ser det som et helt naturligt og ganske fornuftigt tiltag at rate partier spillet i Divisionsturneringen - rating er ren statistik, og hvorfor dog begrænse sit talmateriale?? Det eneste underlige i denne sag er, at ændringen ikke er kommet for lang tid siden. Men gamle traditioner er svære at lave om.

Og som Aage Olsen helt rigtigt skriver i sit indlæg, så er det for nogle en meget følsom sag. Det ses med al ønskelig tydelighed i de to indlæg på denne debatside fra hhv. Hans Henrik Hansen (HHH) og Egon Bech Madsen (EBM). Jeg må indrømme, at der er et par punkter i disse indlæg, som jeg ikke kan lade være med at reagere på.

1) 
EBM skriver: "Holdelementet forsvinder idet hver spiller kæmper for sit ratingtal og dermed (forståeligt) ikke er underlagt holdets behov"

HHH skriver: "Men netop disse ædle motiver [at man er parat til at ofre sig for holdet ved at gøre noget i holdskak, som man ikke ville have gjort i f.eks. en EMT - CR] - det som for mig altid har gjort holdturneringen til noget langt mere interessant end diverse enkeltmandsturneringer - skal der altså nu gøres op med!"

Præmissen i begge slutninger er, at skakspillere værdsætter 10-20 ratingpoint højere end holdets succes, og pga. selvsamme ratingpoint er klar til - endda har ret til iflg. EBM! - at bryde de uskrevne spilleregler, som en holdkonkurrence er underlagt (at man i visse situationer må ofre sig for holdet).

Dette tror jeg er helt forkert. Faktisk tror jeg, at 99,9% af alle skakspillere i løbet af en dag eller aften, hvor de spiller holdskak, overhovedet ikke skænker deres ratingtal en tanke, men udelukkende tænker på dels partiets, dels holdkampens forløb. Men det er selvfølgelig en trossag.

Til de spillere (hvor stor en procentdel det så end er), hvor præmissen er sand, kan man stille spørgsmålet: Hvor meget holdelement, holdfølelse, holdånd ... osv. er der egentlig at bevare fra deres side ved at holde rating ude af holdskak? 

Her er det HHH mener: " ... der er derfor næppe råd til den overlegne holdning ... at det er vigtigere at gøre divisionsturneringen mere "attraktiv" for de aktive, end at frygte for at nogle ellers inaktive skulle vælge deres sidste 2-3 årlige holdkampe fra." Men hvem er det egentlig, der har en overlegen holdning?

2)
Lad os for en god ordens skyld prøve at acceptere den ovenfor nævnte præmis. I sit indlæg kommer EBM med en historie, der iflg. ham selv " ... viser at rating og holdskak ikke går godt i spænd"

Nu er det sådan, at man kan vise hvad som helst med eksempler, idet der findes eksempler til enhver lejlighed - især fra "det virkelige liv". Så eksempler er i en diskussion som denne egentlig ikke interessante i kraft af deres karakter, men i kraft af deres hyppighed.

Også her mener jeg HHH og EBM skyder helt ved siden af i deres indlæg. De skriver som om, at disse situationer i holdskak, hvor en spiller må gøre noget usædvanligt for holdets skyld, er hverdagskost - noget, der sker igen og igen, og derfor vil forpeste enhver holdkamp ud i al fremtid. 

Til det vil jeg sige, at i de ca. 20 år, hvor jeg har spillet holdskak - rundt regnet ca. 140 partier - har jeg kun én gang været ude for en situation, hvor mit enkeltresultat blev påvirket af holdets behov for point. "Dette er én gang for meget", er der måske nogen der vil indvende, men så er det fordi de ikke har forstået, at rating bygger på statistik og ikke på principper.

Kald mig heldig eller hellig, men disse fortænkte situationer, som modstandere af rating i holdskak rutinemæssigt hiver frem (man kan blive tvunget til at tage remis i en god stilling eller spille hasarderet på gevinst i en død remisstilling), er i min verden utroligt sjældent forekommende og derfor af lille relevans i en diskussion om rating.

Og når det så sker? Det har Lau Bjerno givet svaret på i sit indlæg her på siden: Det går lige op i det lange løb! Nogle gange vinder man den døde remisstilling, andre gange taber man - nogle gange må man give remis i sin gode stilling, andre gange får man remis forærende i sin forfærdelige stilling! Inden for statistikken hedder det "De store tals lov" - sådan er verden nu
engang indrettet!

Så gode skakvenner - fortsæt trygt med at spille holdskak, hvad enten I bekymrer jer om rating eller ej! Udviklingen i ratingtallet afspejler udelukkende de seneste præstationer på skakbrættet, hverken mere eller mindre. Det er ikke faktorer specielle for holdskakken, som bevirker evt. fald eller stigning i det kære tal.

Med venlig hilsen
Casper Rasmussen