60
Lau Bjerno, medlem af Skaknævnet og Nordre Skakklub.
Nye regler for skakspillet - nye pointsystemer
Jeg kan se at der ikke er rigtig gang i den her side - der er noget langt mellem indlæggene! Derfor er det vel
også helt "i stilen" at mit svar kommer mere end et halvt år efter Lars' indlæg.
Kære Lars.
I Nordres klubturnering har vi i snart mange år kørt med trepointsystemet! Ratingkartoteksføreren har nemlig
været så fremsynet at acceptere denne pointgivning, længe inden den blev en officiel del af FIDEs regler! Og
systemet er efter bestyrelsens mening en stor succes: De gustne pointdelinger, vi tidligere havde mange af, er
fuldstændigt forsvundet - ofte har vi flere runder i træk uden en eneste remis! Så ønsker man kampskak, er det
helt bestemt vejen frem! Vi bruger også systemet i vores traditionsrige Bededagsturnering, og vi synes egentlig
det burde indføres både ved DM og i divisionsturneringen!
Lau Bjerno, Nordre Skakklub