42

Eric Bentzen, Nørresundby Skakklub

Divisionsturneringen - kommentarer 

Et par kommentarer til nogle af indlæggene om divisionsturneringen. Først om EU-krav og den uheldige timing med udenlandske holdturneringer, dernæst om en udvidelse til 9 runder.

1.
Sammenfald med udenlandske holdturneringer er ikke kun et problem for de klubber i 1. division, som i visse runder ulykkeligt må undvære nogle af deres topspillere. Det er så sandelig også et sportsligt problem for nedrykningskandidaterne. Oh fryd at møde et tophold, når der spilles i Tyskland, Sverige eller Dollarien! Se på den nys overståede divisionsturnering: Nørresundby var nok skredet i svinget under alle omstændigheder, men allerede efter 1. runde havde vi et handicap på mindst 3-4 point. Godt vi forstår at hygge os!

Jeg har ingen patentløsning og tror ikke, den findes. Indretter DSU sig ydmygt efter Tyskland og Sverige i dag, finder de mere olie i Norge i morgen. Vil man have de stærkeste spillere til at spille i Danmark og undgå sportslig skævvridning, må DSU kalendersætte efter de, som bestemmer spillernes færden. Hvis danske klubber ikke har sorte penge nok til at sætte spillernes dagsorden, kræver det ikke megen fantasi at se, hvor det kan føre hen., men det er nu engang vilkårene.

En pragmatisk og beskeden holdning i rundelægningen er vel det nærmeste, vi kommer en løsning, men i HB's flertal ser jeg ingen realitetssans. HB skærer ned på divisionsturneringen og tror, at alt kan fortsætte som hidtil. Første division er en sportslig og økonomisk tragedie, men man lukker helt af og lader som om, det er fortsættelsen af en Morten Korch roman. Virkelighedsflugten demonstreres tydeligt i Skakbladet nr. 10, 1999, hvor Uffe slår krøller på pennen for ikke at kalde tingene ved rette navn: "professionelle klubber" bliver
til klubber med en "stadigt stigende elitær drejning". At man med sådanne sprogblomster inkluderer flere deciderede amatørklubber bekymrer ikke, og desværre kan udtrykket ikke anmeldes til Dansk Sprognævn.

Og fri mig for den med arbejdskraftens fri bevægelighed og EU! At nogle klubber kan fodre med lommepenge, kan vel aldrig anfægte Dansk Skak Union, der ikke er arbejdsgiver for spillere i denne sammenhæng. Den eneste offentlige instans, som kunne interessere sig for vores hobby, er vel Skattevæsenet, der med rette kunne undre sig over manglende B-skat for visse honorarer. Var den stakkels instans ikke så overbebyrdet, kunne den med et trylleslag gøre "arbejdskraften" overmåde mobil og på kort sigt løse divisionsturneringens problem med datosammenfald.

For nogle år siden blev udlændinges ret til at spille på danske hold gennemtrumfet med "bevægelighedsargumentet" og henvisning til en sag fra fodboldverdenen. Jeg fatter stadig ikke en brik: hvem er de udenlandske skakspillere arbejdskraft for? DSU? Knud Herskind? Misforstå mig ikke: jeg har intet mod udlændinges deltagelelse i den danske turnering, men det strider mod al sund fornuft, at regler for arbejdskraftens bevægelighed skulle gælde på et område, der er så fjernt fra det anerkendte arbejdsmarked som en dobbeltseng. Og selvom alle klubber retlinet svarede B-skat for deres betalte spillere, ville det så have nogen retlig betydning for en turnering, der ikke er erklæret professionel? Well, jeg er ikke jurist og lader mig gerne belære, men at overbevise mig om fornuften og logikken vil kræve en kraftanstrengelse.

2. 
Endelig med hensyn til en udvidelse til 9 runder: Glem det! Efter nedtrapningen af DSU's tilskud kan det være svært nok for amatørklubber at have råd til at deltage i en 7-runders turnering.

På egne vegne, Eric Bentzen 
(medlem og ikke leder af Nørresundby Skakklub)