33
Skakhus – vejen frem?
Kære DSU
En måde at synliggøre dansk skak kunne være gennem etableringen af et »skakhus«, der på flere forskellige måder kunne fungere som fundament
for Dansk Skak Union.
Placeringen af »skakhuset« må kunne gøre størst nytte i København. Da mit nuværende indtryk er at skak
på sjælland har det største potentiale for udvikling - i forhold til Århus -
som har tre klubber i 1. division
og ikke mindst en skakcafé.
Mine visioner for huset er:
1 Café
-
salg af mad og drikke
-
udlån af bræt, brikker og ure til hyggespil i caféen
-
løbende arrangementer (lyn, EMT, simultaner, foredrag, undervisning)
-
salg og udlån af skakbøger / materialer
-
PC’ere koblet på internettet ilagt skakdatabaser og trækgeneratorer
-
videofilm med skakbegivenheder / fiktion (Film hvor skak har en afgørende rolle
-
introduktion / modtagelse af nye medlemmer
2 Undervisning af
-
klub, turnerings og juniorledere, skoleskakspillere, nye medlemmer og talenter
3 Lokale udlån til
-
klubber som lider under dårlige forhold på F.eks. nedslidte folkeskoler
-
Europa Cup kampe, almindelige holdkampe
-
Spillere som mangler indkvartering under turnerings deltagelse
-
Skaklejre for både voksne og unge
-
internationale turneringer
4 Dansk Skak Unions administration
-
aktivitetskonsulent, PR aktiveteter, forretningsudvalg, ratingkartotek etc.
-
Skakbladets redaktion og grafiske tilrettelæggelse
5 Rejsebureau
-
som eksempelvis kunne arrangere ture til VM, OL og store internationale turneringer. For de
medlemmer som har lyst til at se Verden og girafferne
6 Turnering for ikke medlemmer
-
der findes masser af passionerede hjemmespillere, som har en overdreven frygt eller
forbehold over for klublivets glæder. Turneringer
der blev annonceret gennem andre medier end Skakbladet og evt. afholdt på neutral grund
-
på en almindelig cafe, medborgerhus eller bibliotek
-
kunne lokke ganske almindelige nysgerrige mennesker til F.eks. at spille
en uforpligtende Knock Out turnering. En model som backgammon har haft stor fornøjelse af, tilmed med
sponsor støtte fra Carlsberg (Penge plus
camouflage!)
Det grundlæggende formål med huset er at skabe et forbillede og inspirationskilde for skakklubber i
Danmark. Det skal simpelthen være
den vej klubledere i det ganske land skal vende deres hoveder når de beder deres aftenbøn. Dansk skakliv behøver ikke flere stormestre men et organisatorisk kvantespring. Succesfulde idrætsorganisationer som
fodbold, golf og badminton har også på et tidspunkt haft under 10.000 medlemmer - det kan med andre ord lade sig gøre.
En af de ting som afholder hjemmespilleren (kvinder!?) fra at spille skak er uden tvivl de manglende
træningsfaciliteter man bliver stillet
til rådighed som nyankommet medlem. I bedste fald bliver et nyankommet medlem lammetævet forfra og bagfra ankompagneret af dumsmarte bemærkninger, i værste fald blot
ignoreret. Det der grundlæggende
mangler er fællestræning og holdånd. Til eksempel tror jeg kun det er enkelte 1. divisionsklubber som har fælles forberedelse inden en holdkamp.
Man kunne argumentere for at skak er en egosport, hvor enhver må klare sit - til sammenligning har jeg på et
tidspunkt dyrket en anden egosport
nemlig triathlon - fællestræning: 7 gange om ugen! Garneret med træningsseminarer på diverse idrætshøjskoler (Danmark er PT den stærkeste triathlon nation i Verden). For
at sige det kort: skak har et
attitude problem.
Ja, jeg ved godt at flere års tilbagelænet hændervriden og slatne undskyldninger har medført svigtende
medlemsskare og deraf dårlig økonomi, og at et hus af disse dimensioner umiddelbart virker uoverkommeligt.
Jeg ved ikke hvorledes et projekt som Tjele Efterskole kom op at stå, men lignende kraftanstrengelser er der
ingen tvivl om at der skal til.
Der er heller ingen som siger at hele molevitten skal op køre i første hug eller at huset behøver at ligge på
strøget i København. En nedlagt
fabriksbygning og inventar indkøbt på loppemarked burde være rigeligt til at begynde med. Jeg har gennem min profession som grafiker kendskab til en del kunstskoler som ynder at
holde til i fabriksbygninger,
de har både charme og sjæl og ikke mindst tonsvis af billige kvadratmeter.
Med venlig hilsen
Anders Vælds