26

 

Stærke spillere mod svage

AJeg er enig i Lars W. Pedersens (Grindsted Skakklub) vurdering af interessen for skakkurser til voksne medlemmer. De klubber som kan tilbyde undervisning/træning på et vis niveau, vil være langt bedre rustet til at holde på medlemmerne end de klubber, som ikke kan tilbyde dette.

Problemet er først og fremmest mangel på instruktører/lærer. Der er for få, som tør kaste sig ud i opgaven.
Det skyldes måske, at mange overvurderer forudsætningerne for at blive instruktør - ikke mindst hvad angår styrke og pædagogiske evner.
Man kan selvfølgelig ikke undervise spillere som er bedre end én selv, men en spiller på f.eks. 1600 kan blive en glimrende instruktør for mange spillere. Det er ikke nødvendigvis et top-spiller-job! 
En anden misforståelse er nok, at man dårlig ved hvordan opgaven skal gribes an. Man har måske ikke nogen undervisningserfaring fra sit arbejde. Hvis det er tilfældet, kan det være relevant at deltage i DSU's projekt om voksenundervisning. Her tilbydes kommende undervisere at få et voksenpædagogisk grundkursus af DSU, hvis man synes der er behov for dette, og man kan få kontakt til andre instruktører og få viden om tilrettelæggelse af et kursusforløb, undervisningsmaterialer mm.

Yderligere information om projektet kan læses på http:///default.htm/andet/grib-002.htm som vil blive opdateret om kort tid.

med venlig hilsen
Erik Mouridsen
Sekretær i DSU