13

Michael D. F. Sørensen, Århus Skakklub

Divisionsturneringen - vedr. Uffe V. Nielsens oplæg

Principielt mener jeg IKKE, vi skal tage hensyn til udenlandske turneringer, for HVOR går grænsen for, hvad vi så skal tage hensyn til???
Jeg ved godt, at der efterhånden deltager en lang række danske spillere specielt i Bundesligaen, og hvis datoerne kendes i forvejen, er der på den anden side intet til hinder for, at turneringslederen/udvalger skæver til kendte datoer, hvor en lang række spillere sandsynligvis er optaget af andre gøremål.
Men der skal ihvertfald ikke formuleres en regel herom!
Det optimale ville selvfølgelig være et samarbejde om terminerne med f.eks. Tyskland og Sverige, men det gider store Tyskland selvfølgelig nok ikke spilde tid på...?!
Vedrørende 7 eller 9 runder, kunne man jo overveje, om det kun skulle gælde 1. division?
Og med flere dobbeltrunder, behøver man måske endda ikke flere terminer!?
Endelig mener jeg godt, man under alle omstændigheder kunne overveje at skære antallet af 3. divisioner ned fra 5 til 4 af to grunde:
Dels giver det en nedrykker mindre fra 2. division, hvor situationen ofte i forvejen er uholdbar med hensyn til antal nedrykkere, hvor man i vest kan opleve helt op til 4 nedrykkere (hvorfor man nu efter Storebæltsbroen helt skulle overveje at droppe sondringen mellem øst og vest!?), dels må man tørt ifølge ratingtallene konstatere, at der er stor forskel på styrken mellem 3. divisionerne nu!

Michael D.F. Sørensen