12

Per Anthoni Andreasen - formand Ishøj skakklub

Medlemsnedgang? - Billigere aktiviteter for "masserne"

Jeg har længe spekuleret på hvorfor nogle klubber/unionen mister medlemmer. En af mine personlige ideér er at det er efterhånden blevet dyrt at deltage i diverse EMT'er - bredden skal betale for elitens præmier. Det er selvfølgeligt fint for de "gode" spillere, at der er ordenlige præmier, men hvorfor skal de absolut betales af de laveste ratede spillere? - Er det fordi danske klubledere/turneringsarrangørere ikke er dygtige nok? Andre steder i verden kan man arrangere turneringer til rimelige indskud, og benytter i voksende grad sponsorer til at trække de gode spillere, også selvom det ikke er GM/IM turneringer.
Husk på at de laveste ratede spillere måske spiller med hjertet, men betaler med hjernen. Vi skal promovere spillet og udbrede kendskaben, det står i DSU's regler - ikke?
Ingen kan overbevise mig om, at en spillers glæde ved at spille en turnering til kr. 750,00 er større end én til kr. 50 - 100. Tænk jer dog om! - på et eller andet tidspunkt gider spillerne ikke betale mere.

VH. Per Anthoni Andreasen.
______________________________________________________
Besøg Ishøj skakklubs hjemmeside
Visit Ishøj Skakklub (chessclub)'s homepage.
http://www.ishojskak..subnet.dk/default.html