6

Kongegambit - artiklen i Skakbladet nr. 5

Til Jens Kristiansen.
Tak for dit venlige og udførlige svar. Jeg var nok lige hård nok i min kritik af din artikel, men med hensyn til at stille for høje krav til artikler i Skakbladet, så bunder min kritik jo netop i en voksende frustration ved at stormestre tilsyneladende kan udgive bøger der i den grad savner seriøse analyser. Tag f.eks. McDonalds bog. Langt de fleste analyser er så overfladiske, at de end ikke kan bruges som udgangspunkt for egne undersøgelser. Hvis John Nunn skal bruge 2*350 sider til Najdorf varianten i Siciliansk, hvordan kan McDonald så regne med at klare kongegambitten på 160? Mht. ECO så er kongegambitten en af de åbninger, der virkelig har været ude for en åreladning i de nyere udgaver.
Du har nogle bemærkninger til mine varianter, som jeg gerne vil replicere på:
Kristiansen – Heine Nielsen
Stillingen efter 10. ... Kd8!? er efter min mening cirka lige. Hvid tabte ganske vist i træk 39 i partiet Clifford Chandler – Howard Williams, Britisk mesterskab Brighton 1977, men så vidt jeg kan bedømme må det have været på tid. Partiet kan bl.a. findes i New In Chess Yearbook 48, som del af en "survey" af 5...d6 6.Sxg4 Sf6. Jeg har imidlertid fundet en forbedring for hvid: 9.Lb5!? Tg8 10.Sd5! (I stedet for 10.Df3 Kd8!?) 10...Dg6 [10...Dd8 11.Df3 Le7 12.Df2] 11.Df3 Kd8 12.Lxc6 bxc6 13.Sxf4 med klar hvid fordel.
Du har ret i at Bangievs 10.Kf2 ser farligt ud. Jeg har kigget lidt mere på stillingen, og sort har mindst en bekvem remis med: 10. ... Sd4 11.c3 Dg3+ 12.Kg1 f3 13.Da4+ c6 14.Sf6+ Kd8 15.Dxd4 fxg2 16.Lxg2 De1+ om der er mere i det må vente nærmere undersøgelser.
Jeg er helt enig i, at 10.d3 Dg3+ 11.Kd2 Sb4!! fører til remis ved evig skak. Jeg troede oprindelig, at hvid vandt efter 12.Sxc7+ Kd8 13.Sxa8 De3+ 14.Kc3 Dc5+ 15.Kb3 men havde ikke fået 15. ... Sxc2! med. I det hele taget er jeg meget skeptisk over for Bangievs analyser. f.eks. anbefaler han 11. ... Le6 12.Sxc7+ Kd7 13.Sxe6 med lille hvid fordel, men sort spiller jo bare: 13. ... De3+ 14.Kc3 Lg7+! 15.Sxg7 Dd4+ med evig skak. Det er sågar blevet spillet i et parti, Barle – Pavasovic, Ljubljana 1997.
De La Villa – Rodriguez
Da jeg i sin tid (i 1993) analyserede 9.Lxf4 Sh5 10.g3 f6 11.Sxg4 sluttede jeg min analyse efter 14.Kc3, idet stillingen er umulig at analysere til bunds (jeg havde vel omkring 1200 i rating dengang). Min nuværende (rating 1913) fornemmelse er, at hvid har en merbonde og bør kunne forsvare den over i et slutspil. Gallagher nøjes med bedømmelsen ”uklart” i NCO. Jeg prøver i øvrigt at lade være med at bruge computer i mine analyser undtagen som et sidste check af varianterne. 13. ... De4!? ville jeg besvare med 14.Kc3. Det er da rigtigt, at hvid har problemer efter 14. ... Dxf4 15.Tg1 Kh8, men hvad med 15.Sh2!? med ideen 15. ... Dxh4 16.Sf3? Jeg synes, at hvid får en masse åbne linier imod den sorte konge, hvis sort tager bonden, Ld3 lurer også.
Min konklusion var ikke, at hvid er i fordel efter 9.Lxf4. Derimod var min pointe, at 8. ... Sh5! 9.0-0 0-0! kun giver hvid en variant at vælge imellem, nemlig den trækomstilling, som du ikke omtaler i artiklen i Skakbladet, hvorimod 8. ... 0-0 giver hvid valget mellem 9.0-0 og 9.Lxf4. Hvis 9.Lxf4, som jeg hævder, at det er, er spilleligt er 8. ... 0-0 altså upræcist. Ergo: Sort opnår ingen fordel ved at spille 0-0 før Sh5, så jeg kan ikke se en eneste grund til at tildele 9. ... 0-0 et !
Og nej, jeg vil ikke spille 8. ... Sh5 9.0-0 Dxh4. Varianten 9. ... Dxh4 tog jeg med, for at understrege, at 9.0-0 er uspilleligt. Selvom 9. ... Dxh4 skulle være så dårligt, som du mener, så har sort altså også 9. ... 0-0 med trækomstilling til De La Villa – Rodriguez. Det jeg hævder er altså følgende: Hvid har bedre chancer efter 8. ... 0-0 9.Lxf4 end efter 8. ... Sh5 9.0-0 0-0 10.Sxg4 Dxh4 11.Sh2 Sg3.
Selv hvis jeg ikke skulle have ret i dette, så kan hvid jo bare spille 8. ... 0-0 9.0-0 og efter 9. ... Sh5 får vi den samme stilling, som efter 8. ... Sh5 9.0-0 0-0. Dvs. enten er trækkene lige gode, eller også er 8. ... Sh5 mere præcist, i den forstand at selvom 8. ... 0-0 9.Lxf4 skulle være dårligt, så er det eneste sort opnår ved at spille 8. ... 0-0, at hvid kan dumme sig med 9.Lxf4, men det er jo en praktisk overvejelse, ikke en teoretisk.
Dit forbedringsforslag 12.Ld3 ser også bedre ud end 12.Te1. Hvid giver en kvalitet i Alapins analyse, så selvfølgelig kan man også overveje det her. Stillingen efter 18.Sg5!? er selvfølgelig spændende, men er den bedre end den hvid får efter 9.Lxf4?
Mht. 12. ... Sd7!? så er det spillet i to partier: Gallagher – Boudre, Paris 1990 og Riemersma – Van der Sterren, Holland 1993. Dit forslag 12. ... Lf5 13.Tf1!? ser også spændende ud, men har hvid ikke også godt spil efter 13.Se4 eller 13.Ld3?
Mht. 6.Sxg4, så har jeg ingen ide hvem Åstrup er, men partiet står i ”The Sorcerer’s Apprentice” som er en af mine absolutte favoritbøger. Jeg tror da heller ikke så meget på det, men det ser sjovt ud :-)
Shulman – Dervishi
Det er da rigtigt at 12.Kf2? er en grov fejl. Jeg har kigget efter i bøgerne, og den første omtale af varianten jeg kan finde er i Edwin Bhends bog fra 1971 (gammel), men den er såmænd også skrevet af i Gallaghers bog fra 1992.
Dit forslag 12.Le2 (!) giver en stilling, der minder om Gallagher – Arlandi, med den forskel, at sort får tårnet forrest i stedet for damen. Men hvad med 12. ... De8!? (forhindrer rokaden, holder feltet e7 frit til tårnet, og dækker samtidig a4) 13.Dd2 (eller 13.Tf1 Sc6 14.Dd2 Lxd4!? 15.cxd4 Sxd4 16.Tf2 Lf5) Sc6 14.Sf2 Te7 15.Kf1 Sd8. Jeg vil helst have sort her.
Jeg snakkede med Thomas Johansson, der for nylig har udgivet en bog om Kongegambit, ved Politiken Cup og jeg vil gerne citere hvad han sagde om 6.Lc4: "Problemet er, at det er sort der angriber!" Ja jeg er ikke 100% enig, men lidt er der om det. Hvid er nødt til at smide mere brænde på bålet, for at holde gang i ilden efter 6.Lc4 end efter 6.d4.
Min interesse i Rosentreter gambitten udsprang oprindelig af et k-skak parti med Kieseritzky gambitten: 1.e4 e5 2.f4 exf4 3.Sf3 g5 4.h4 g4 5.Se5 Sf6 6.d4 [6.Lc4 havde jeg ikke fidus til] d6 7.Sd3 Sxe4 8.Lxf4 De7 9.Le2!? Sc6 10.c3 Lf5 11.d5 Sb8 12.0-0?! Dxh4 13.Sd2 Sd7! (en nyhed) 14.Sxe4 Lxe4 15.Sf2 g3 16.Sh3 Tg8 17.Lh5!? Sf6 18.Te1 0-0-0 19.Lxf7 Lh6 20.Lxh6 Dxh6 21.Dd4?! c5!? 22.dxc6 Tgf8 23.Txe4 Sxe4 24.Dxa7 ½-½ M.Jensen – B.Jensen, corr. 1996.
Hvad angår Philidor gambit med 7.Dd3, så kan jeg kun citere Edwin Bhend (1971): ”Der Damenzug auf d3 gründet sich nur auf ein paar taktische ”Mätzchen” mit e4-e5 und dem Damenausfall nach h7.”
Desværre er det sådan med mange varianter i kongegambit, at jo mere man analyserer jo værre bliver situationen for hvid. Her er en anden variant, jeg har problemer med:
1.e4 e5 2.f4 Sc6 3.Sf3 exf4 4.Sc3 (4.d4 er for blødt for min smag) g5 5.d4 g4 6.Lc4 gxf3 7.0-0 Sxd4! 8.Lxf4 Lc5! og hvid er færdig. F.eks.: 9.Kh1 d6 10.b4!? (10.Le3 Le6!) Lb6 11.Sd5 fxg2+ 12.Kxg2 Se6 med klar sort fordel, E.Jensen – M.Jensen, corr. 1997. Ja, det var mig der spillede sort.
Med venlig hilsen,
Michael A. Jensen.