2

Michael Jensen, Skakklubben FREM, Odense.

Kongegambit i 90’erne

Efter at have læst Jens Kristiansens artikel i Skakbladet nr. 5 (se artiklen her) følte  jeg mig foranlediget til  at tage hans udfordring op. Da jeg ligesom Kristiansen har brugt en del tid  på at analysere kongegambitten kan jeg kun tilslutte mig hans kommentarer omkring anvendelse af computerprogrammer til analyse af gambitter i  almindelighed. Desværre ser man ofte analyser baseret på computer evalueringer af stillinger, hvor den ene side har ofret materiale. Ligeså vigtigt, som selvstændige analyser er det imidlertid at have sine kilder i  orden. Som kildemateriale regner jeg:
1) ALLE de vigtigste monografier om åbningen, altså ikke ECO, den kan man ikke bruge til noget,
2) en database med mange partier af en vis standard. Det er ikke nok at have de partier, der står i Informator, da en del nyheder spilles i k-skak  partier.
En anden vigtig ting når man skriver artikler, eller bøger for den sags  skyld, er at checke sine referencer, herunder eventuelle “!” eller “?”, som   man overtager fra andre forfattere. Selvom Kristiansens artikel er meget velskrevet og inspirerende må jeg nok konstatere, at det billede han maler  af kongegambittens nuværende teoretiske stade, og det er en teoretisk  diskussion jeg ønsker at føre her, ikke er helt i overensstemmelse med det materiale, der foreligger. Det vil føre for vidt at genkommentere samtlige partier her, så lad mig bare nøjes med de værste skæverter:

De La Villa- Rodriguez, Bayamo 1991

Trækket 8. ... 0-0 forsynes af Kristiansen med et ! Det vil jeg gerne dvæle lidt ved. Eksperterne er tilsyneladende enige med Kristiansen her, idet både Joe Gallagher (Batsford 1992) og Neil McDonald (Batsford 1998) giver 8. ... 0-0 et ! Hvis 8. ... 0-0 fortjener et !, må det være fordi det er bedre end  alternativet 8. ... Sh5. Lad os se på de to træk:

A) Efter 8. ... Sh5 9.0-0 har sort to muligheder:
1) 9. ... Dxh4 10.De1 Dxe1 11.Txe1 0-0 12.Sc3 Lf5 13.Tf1!? er da interessant. Problemet er bare, at sort spiller 12. ... Sd7! 13.Sxg4 (13.Sb5 tror jeg heller ikke på) Sb6 14.Le2 Te8! (en forbedring i forhold til 14. ... Lxg4 15.Lxg4 Sf6 16.Lf3 Gallagher-Boudre, Paris 1990.) 15.Se5 Lxe5 16.dxe5 Txe5 og hvid havde problemer i Riemersma-van der Sterren, Holland 1993.
2) 9. ... 0-0! nævnes ikke af Kristiansen, men giver trækomstilling til De La Villa-Rodriguez.

B) Alternativet 8. ... 0-0 giver hvid to muligheder:
1) 9.0-0 Sh5 som i De La Villa-Rodriguez som vi nu ved er fordelagtigt for sort.
2) 9.Lxf4! Sh5 10.g3 (selvfølgelig ikke 10.0-0 Dxh4) f6 og nu fortsætter teorien med 11.Sd3 Sxg3 12.Lxg3 Lxg3+ 13.Kf1 De8 med klar sort fordel, Pillsbury-Chigorin, Wien 1903. Efter at have erhvervet mig Gallaghers bog i 1993, analyserede jeg på et andet interessant træk: 11.Sxg4! Chancen for at spille det kom aldrig, men det blev det i det følgende parti: 11. ... De8+ 12.Kd2 Sxf4 13.gxf4 Lxf4+ 14.Kc3 (hvid har en merbonde) b5 15.Df3! h5! 16.Dxf4 hxg4 17.Lb3 a5 18.a4 b4+ 19.Kd2 og hvid vandt i 43 træk i Grasso-Pampa, corr. 1995. Partiet kan findes kommenteret i såvel Informator, som McDonalds bog! Gallagher er altså frikendt, men McDonald har ingen undskyldning for at fejlplacere sine ”!”.
Den korrekte trækfølge er altså 8. ... Sh5! (forhindrer Lxf4) 9.0-0 0-0! med sort fordel, så hvid må finde på noget andet i 9.træk: En ide er: 9.Lb5+!? c6 10.dxc6 bxc6 11.Lc4 (i stedet for det grådige 11.Sxc6 Sxc6 12.Lxc6+) som i Carter-Sarfati, Wellington 1985.
Endvidere kan man bemærke, at 11. ... Sg3! ikke var nogen nyhed, eftersom det blev spillet i partiet Pliester-Korning, London 1983. Der fortsatte sort imidlertid (efter 12.Te1) med det tvivlsomme 12. ... f3.
Desværre har hvid flere problemer i denne variant: 7. ... Lg7 (i stedet for 7. ... Ld6) 8.d4 Sh5 9.0-0 Dxh4 10.De1 Dxe1 11.Txe1 0-0 12.Sc3 Sd7 13.Sb5. Muligheden Sb5 skulle være grunden til at Ld6 (som  dækker bonden på c7) regnes for bedre end Lg7. Denne stilling er udførligt behandlet i McDonalds bog så man kan selv kigge i den og overbevise sig om, at hvid næppe har mere end lige spil.

Shulman-Dervishi, Halle 1995.

Nogle hurtige kommentarer:
8. ... De7 9.Le2!? Lg7 10.Sc3! er ganske vist givet godt for hvid; men 9. ...Sc6 er noget bedre end 9. ... Lg7. F.eks.: a) 10.Sc3!? Sxc3 11.bxc3 g3!? 12.Dd2 Lg4 13.0-0-0 Lxe2 14.Tde1 0-0-0 15.Txe2 Dd7 16.The1 Lg7 17.De3! b6 18.Lxg3 Lb7 og hvid har kun en minimal fordel (I.Marin);
b) 10.c3 Lf5 11.d5 Sb8 [11. ... Se5 12.Lxe5 dxe5 Jaulin-Caruso, Cannes 1995 er også interessant] 12.0-0 [12.Sa3!? som i Wortel-Jenni, Kadet EM 1996 er nok bedre] 12. ... Dxh4 13.Sd2 g3 [13. ... Sd7 er også godt]14.Sf3 Dh5 15.Da4+ Sd7 sort står vel ikke dårligere, Sanchez-Almeyra-Rodriguez (ham  igen!), Capablanca Memorial 1993, endte remis få træk senere.
I stedet for 9. ... Lf5 er jeg enig i at 9. ... De7 er nøjagtigere, men det bedste træk i stillingen er så absolut 9. ... 0-0! som ellers har gået for at være tvivlsomt, pga. Estrin og Glazkovs analyse: 10.Sd2 Te8 11.Sxe4 Txe4+  12.Kf2 Df6 13.g3 Lh6 14.Dd2! med hvid fordel. Gallagher kopierer også denne variant. Den holder bare ikke vand, da 14. ... Sc6 15.Lg2 Te8 16.Tad1 (16.Thf1 Sxd4; 16.The1 Lf5) 16. ... Lf5 17.Lg5 Lxd3 18.Lxf6 Lxd2 19.Txd2 er let fordelagtigt for sort). Værre var dog partiet Belotti-Arlandi, Reggio Emilia 1991, hvor sort spillede den ubehagelige nyhed 12. ... c5! Partiet fortsatte 13.dxc5 [13.Le3?? g3+; 13.Dd2? cxd4 14.cxd4 Lxd4+ 15.Kg3 De7; 13.g3 cxd4 14.Lg2 Te8 15.Te1 Lf5 eller 15. ... cxd4] 13. ... dxc5 14.g3 (14.Dd2 c4 15.Sb4 Db6+ 16.Kg3 Le6 17.Sd5 Dc5 18.Td1 Sc6 19.b4 cxb3 20.axb3 Td8 21.c4 Txf4!, 0-1 DeWitt-Van Der Sterren, Holland 1994/95 er heller ikke bedre.) 14. ... Db6 15.Lg2 c4+ 16.Kf1 Te8 17.Sb4 Lf5? [giver hvid chancer]
18.Dd5! Df6 19.Dxc4 Sd7 og sort havde kun en lille fordel, så hvid reddede en remis.
Jeg ved ikke hvilken forbedring hvid havde tænkt sig, men Matsuura-Van Riensdijk, Brasilien 1995 gentog alt dette indtil sort afveg med 17. ...  Sa6! 18.Sxa6 [18.Da4 Lf5 19.Lc6 bxc6 20.Dxa6 Ld3+ 0-1 Anderton-Baker, England 1992; 18.Sd5 Dxb2; 18.Dd6 Sxb4 19.Dxb6 axb6 20.cxb4 Lxb2 21.Tb1 c3] 18. ... Lf5!! [18. ... Dxa6 19.Dc2 Le6 20.Le4 h5 21.Kg2 Tad8 22.Tad1 og hvid har remischancer] 19.Sb4 Tad8 20.Sd5 Txd5 21.Lxd5 Ld3+ 0-1;
Gallagher himself løb også ind i 9. ... 0-0, men afveg med 10.Le2 Te8 11.Sd2 Lf5 imod Arlandi i Forli 1992. Efter 11. ... De7! kan hvid ikke rokere, og jeg har svært ved at se hvordan han skal finde et fornuftigt træk.

Da både 6.d4 og 6.Lc4 tilsyneladende ser skidt ud for hvid, bør man måske prøve Bronsteins forslag: 6.Sxg4 Sxe4 7.Sc3!?
7. ... Sg3 8.Sd5 Lg7 9.d4 0-0 10.Lxf4 Sxh1 11.Sh6+ Kh8 12.Dh5 De8+ 13.Kd2 f5 14.Dxe8 Txe8 15.Ld3 Sa6 16.Txh1 og hvid vandt, Bronstein-Åstrup, Gausdal 1994.


Kristiansen- Heine Nielsen, DM 1995.

8. ... Sc6!? Blev ganske vist spillet af Peter Heine imod Hector, men er set tidligere i C.Chandler-Williams, Brighton 1977. Hvid spillede 9.Lb5?! (Kristiansens anbefaling) der sjældent er et godt træk i kongegambit da  løberen kommer til at mangle på kongefløjen: 9. ... Tg8 10.Df3 Kd8! 11.Lxc6 bxc6 12.d3 Lh6 med sort fordel.
I stedet for 10.d3 der fører til forceret remis, kan hvid forsøge 10.Df3 (som Bent Larsen tildelte et ! i Ekstra Bladet (Gruskovniak-Brglez, Slovenien 1997) men det strander på 10...Sd4 11.Dd3 Se6. Det bedste er nok  Bangievs 10.Kf2 Dg3+ 11.Kg1. F.eks.: 10. ... Dg3+ 11.Kg1 Lg7 12.c3 Lg4 13.Le2 Se5 14.Lxg4 Sxg4 og her fortsætter Bangiev med 15.De2 f3 16.Dxf3 De1+ 17.Df1 Dxe4 18. Sxc7+ Kd8 19.Sb5 a6 20.d3 Dd5 21.Df3 med hvid fordel, men hvid har et endnu bedre træk: 15.Df1! f3 16.Th3! og sort er færdig.

Fedorov-Adams, Pula 1997.

Jeg meget uenig i, at 4. ... Lg7 skulle være bedre end 4. ... g4. Efter 4. ... Lg7 kan hvid spille 5.h4 h6 6.hxg5 hxg5 7.Txh8 Lxh8 8.g3! som jeg selv har haft succes med.
Kristiansen anbefaler (efter 4. ... Lg7) 5.h4 h6 6.Lc4 d6 7.Dd3 men dermed havner hvid jo i Philidor gambitten: 1.e4 e5 2.f4 exf4 3.Sf3 g5 4.Lc4 Lg7 5.h4 h6 6.d4 d6 7.Dd3. Nu kan man slå efter i snart sagt hvilken som helst bog om kongegambit, at sort svarer 7. ... Sc6! (først nu!) 8.hxg5 hxg5
9.Txh8 Lxh8 10.e5 Lg7!
5.Se5 tror jeg ikke på. Efter 5. ... Dh4+ 6.g3 fxg3 7.Dxg4 Dxg4! 8.Sxg4 d5 9.Se3 dxe4 10.hxg3 (Kristiansen slutter her) Sc6 har jeg svært ved at se, hvad hvid har for bonden. F.eks.: 11.Lb5 Ld7 12.Lxc6 Lxc6 13.Sc3 0-0-0 14.d5 Ld7 15.Sxe4 Te8 16.Sf2 Lg7 17.Sd3 Sf6. Sort har givet bonden tilbage til gengæld for to stærke løbere, mens hvids konge er fanget i centrum.
Eller: 11.d5 Sd4 12.Sc3 Lb4 13.Lg2 f5 14.Ld2 Ld6 15.Kf2 Sf6 (eller 15. ... h5) og hvid står meget skidt.
6. ... d5!? nævnes af Kristiansen, men så har hvid det giftige: 7.Le5! f6 8.Dh5+ Ke7 9.Sc3 c6 10.exd5 De8 11.Dh4 Kd7 12.0-0-0 Lh6+ [12. ... fxe5?? 13.dxe5 Kc7 14.d6+ Kd7 15.g3 Dxe5 16.Lh3+ 1-0 Coco-Posylek corr. 1996.]
13.Kb1 Df8 14.Le2 Kd8 15.Thf1 Sd7 16.Dg3 Sxe5 17.dxe5 c5 18.e6 a6 19.Sa4 1-0
Coco-Tuisko, corr. 1995.
Sort råder imidlertid over et andet meget stærkt træk:
6. ... Sc6! hvorefter McDonald foreslår 7.d5 med ideen 7. ... Sd4 8.Dd3, men sort spiller bedre: 7. ... Sge7 fulgt af Sg6, og det eneste hvid har opnået er at spærre for løberen på c4. Et andet forsøg er: 7.Lc4 d5!? 8.Lxd5  Sxd4! 9.Lxf7+ Kxf7 10.Dh5+ Kg7 [det kølige 10. ... Ke6! har jeg brugt adskillige timer på, facit: Hvid må tage evig skakken med 11.De5+ Kf7 12.Dh5+ alt andet taber ligefrem.] 11.Le5+ Sf6 12.0-0 Le7 og partiet   Leisebein-Gysi, corr. 1997/8 endte senere remis.

Hector-Leko, Brønshøj 1995.

Sjovt nok så har Hector for nyligt (Rilton Cup 1999) spillet et parti med netop 9.d5. Det fortsatte 9. ... Lg7 10.h5 h6 11.Dd2 Sbd7 11.Sge2 Sb6 12.Sg3, og sort vandt i 41 træk. Det er værd at bemærke at Hector havde sort!

En række spørgsmål melder sig.
Hvis Kristiansen er villig til at spille Philidor gambit, hvorfor spilder han så sin tid på Kieseritzky- og Rosentretergambit, når man bare kan spille 4.Lc4 (det virker i øvrigt også imod Fischers “gendrivelse”: 3. ... d6 4.Lc4 h6 5.d4 g5 6.h4 Lg7)? Er han bange for Muzio gambit (4. ... g4)?
Jeg skal undlade at opremse alle de andre problematiske varianter (med temaet g7-g5), der foreligger; men jeg mener nok, at man bør være noget mere omhyggelig i sin research og analyser før man publicerer sine ideer, hvadenten det er i bogform eller i en artikel. Ingen er tjent med et skønmaleri af en kontroversiel åbning som kongegambitten.

Det er nok også værd at bemærke, at Short i Wijk aan Zee 1997 slog Nikolic med løbergambitten 3.Lc4. Også Ivanchuk foretrak løbergambitten imod Piket i Linares 1997 og med samme succes. Neil McDonald, spiller også 3.Lc4 nutildags, det samme gør Michael Adams og Judit Polgar, mens Joe Gallagher helt droppede kongegambitten efter et par grimme nederlag i 1995:
Gallagher-Barkhagen, Geneve 1995 og Gallagher-Kuzmin, Biel 1995. (Der var dog comeback sidste år.)
David Bronstein har sammenfattet det således: “Black can draw after 3.Nf3. Play 3.Bc4 if you want to win!”. Men det er jo en helt anden historie...

Med venlig hilsen,
Michael Jensen