Kasparov-Kramnik London 2000
Kasparov-Kramnik London 2000 af Nigel Davies & Andrew Martin. Batsford 2000. 128 sider. Pris £ 9.99.
Hver gang der bliver spillet en VM-match, er der et ræs for hvem, der først udgiver en bog om begivenheden, og denne match var ingen undtagelse.
Generelt er disse bøger en tynd kop te, da bogen bliver skrevet undervejs, og samme sekund hvor matchen afsluttes, bliver manuskriptet sendt til trykkeren.
Det er naturligvis imponerende, at det kan lade sig gøre, at få en bog udgivet 1-2 uger en match er afsluttet, men kvaliteten halter selvfølgeligt.
Indledningsvist har denne bog alle de seriøse partier som de to kombetanter har spillet mod hinanden samt nogle meget korte (læs indholdsløse) biografier om hver spiller.
Dernæst følger matchpartierne. Hver parti har en introduktion, som er skrevet af Andrew Martin (IM). Denne introduktion opridser ganske kort, hvad der skete på og udenfor brættet, men kun meget lidt af det var nyt for mig, da det hele stort set kunne findes på flere af de mange skaksider på internettet, hvor matchen blev dækket.
Partierne er kommenteret af Nigel Davies (GM), og disse kommentarer er decideret latterlige og uden nogen form for grundighed. Hvis man vil have et godt indblik i hvad der rent faktisk foregik, bør man besøge Kasparovchess.com, hvor Team Kramnik (d.v.s. Kramnik + hans sekundanter) kommenterede hvert parti, ofte utrolig grundigt.
I store træk finder jeg denne bog som et rent spild af penge, og jeg kan kun fraråde, at man køber den, og i stedet venter til Kramnik forfatter en bog om denne match. Man kommer til at vente noget længere, men jeg er sikker på at det er ventetiden værd.
Carsten Hansen
Retur til DSU's hjemmeside |