Blackburne-Hartlaub Gambit
Blackburne-Hartlaub Gambit af Claude F. Bloodgood. Chess Digest Inc. 1998. 131 sider. Pris $ 16.50.
For de af jer, som hverken kender til åbningen eller forfatteren til denne bog, fortvivl ikke! Det gjorde jeg heller ikke før jeg kom til USA første gang tilbage i 1996.
Om åbningen, så kan jeg fortælle af det er en slags accellereret Englund Gambit (1.d4 e5 2.dxe5 Sc6). I Blackburne-Hartlaub gambitten spiller sort 2...d6 i st.f. 2...Sc6, hvilket i min bog betyder, at sort efter 3.exd6 Lxd6 har afleveret en centrumsbonde uden nævneværdig kompensation.
Jeg har ikke meget at sige om gambitten andet end at den er usund og ikke bør blive spillet af folk med en sund sans for skak, og hvis sort vil spille en skarp, men usund åbning mod 1.d4, så kan han jo overveje kongeindisk eller hollandsk (nu får jeg sikkert en masse skakspillere på nakken!). Nej, spøg til side, Benonierne, Volgagambitten eller Budapester gambitten er sundere, men samtidigt også skarpe alternativer til denne i mine øjne uspillelige åbning.
Hovedparten af materialet i denne bog stammer fra forfatterens egen praksis, dels fra hans tid som aktiv turneringsspiller i 50erne og 60erne, og mere nutidige partier mod hans "venner" i Powhatan Correctional Center i Virginia, USA. Der er kun i nogle få tilfælde analyser og nye ideer foreslået, og da man samtidig kun fra partierne kan få en ide om spilleniveauet, så er det i hele taget en monografi af tvivlsom værdi.
Inden jeg glemmer det helt, så skal jeg også lige fortælle lidt om den kontroversielle Bloodgood. Udover at være livstidsfange (vistnok som følge af at have myrdet sin far i begyndelsen af 60erne), så blev han slettet fra USAs ratingliste efter at have opnået et ratingtal på 2702 (på det tidspunkt det næsthøjeste ratingtal i USA, det var vistnok Gulko, som lå nr. 1 på daværende tidspunkt!). Ratingtallet var opnået i interne fængselturneringer, hvor begreber som præstationsrating for førstegangsdeltagere medførte et helt forvredent billede af spillernes reelle styrke, bl.a. opnåede spillere efter deres første turnering en ratingtal på omkring 1800 uden at have vundet et parti eller sågar opnået remis en eneste gang. Jeg tror ikke at det samme hul eksisterer i det danske ratingsystem, ellers har jeg hermed gjort opmærksom på det. Det var under alle omstændigheder meget pinligt for det amerikanske skakforbund, som var blevet gjort opmærksom på problemet, men havde valgt at ignorere advarslen. Resultatet blev som før nævnt, at Bloodgood (i øvrigt et passende navn til en morder) blev slettet fra USCFs ratingliste.
Carsten Hansen
