639 Essential Endgame Positions
639 Essential Endgame Positions af Eric Schiller. Cardoza Publishing 2000. 400 sider. Pris ?
Eric Schiller har aldrig været en af mine yndlingsforfattere, men jeg må trods alt medgive at han indimellem skriver en rimelig bog. Jeg har læst, at han har indrømmet at have skrevet en bog på to dage. Når jeg tænker på de hundredevis af timer, jeg har brugt på mine bøger, og han udgiver noget han maximalt har brugt 48 timer på, så får jeg det dårligt. Men det vil jeg ikke bruge imod ham i min bedømmelse af denne bog.
Denne bog omhandler 639 slutspilsstillinger; misforstå endelig ikke titlen, der er ikke tale om 639 forskellige slutspil, men 639 stillinger, ofte bliver der brugt 5-6-7 diagrammer, nogen gange op til 10 diagrammer på et enkelt slutspil.
Bogen har 13 kapitler: Introduktion til slutspil, Bondeslutspil, Slutspil uden bønder, Springerslutspil, Løberslutspil, Løber mod springer slutspil, Tårnslutspil, Slutspil med tårne og lette officerer, Dronningeslutspil, Forskellige Slutspil, Simple slutspil, Opgaver & Workouts. I hvert kapitel bliver der startet med 1 bonde til en af siderne, så 1 mod 1, derefter 2 mod 1, så 2 mod 2 o.s.v. På den måde bliver de fleste slutspilstyper gengivet, men desværre så virker det som om, at Schiller er mere interesseret I at dække alle slags slutspil, end at forklare den grundlæggende strategi i de forskellige slutspil, hvilket efter min mening er langt mere vigtig. Med en bedre forståelse for f.x. springerslutspil, så betyder det mindre, om man har 4 eller 7 bønder tilbage, fordi man kan bruge hvad man har lært.
Det virker også som om, at han indimellem har haft lidt for travlt. Han kalder slutspillene i denne bog "essential", men det er de nu langt fra alle, og nogle slutspil, som jeg opfatter i forståelsen af tårnslutspil er slet ikke med. Man kan altid diskutere, hvad der skal med og hvad der ikke behøver at være i en bog, men jeg kan ikke helt se hvordan Schillers egne partier mod hans skakelever kan være "essential", når de er hverken velspillede eller instruktive.
Der er også indsneget sig en del fejl, nogle er så graverende, at man må spørge sig selv om Schiller virkelig ved hvad han snakker om. Det værste eksempel er nok det følgende:
Hvid: Kc4, e3; Sort: Kg4, e4 – Hvid er i trækket. Stillingen stammer fra en analyse til partiet Gulko-Epishin, Chicago 1998. Schiller skriver, at sort taber ligegyldig, hvem der er i trækket! Men faktum er at sort holder remis ligegyldig om hvid eller sort trækker først. Schiller giver følgende varianter: 14 Kd5 Kf3 15 Kd4 og hvid vinder bonden og partiet. Med sort i trækket 13…Kg3 14 Kd5 Kf3 15 Kd4 med den samme stilling som før. Men sort skal jo slet ikke spille kongen ned på 3. række; med hvid i trækket holder sort remis efter 14 Kd5 Kf5 15 Kd4 Kf6 16 Kxe4 Ke6, og sort har oppositionen og holder remis. Med sort i trækket går sort efter det samme: 13…Kf5 14 Kd4 Kf6 15 Kxe4 Ke6 og igen er det remis. Hvorfor Schiller har overset noget så elementært ved jeg ikke, men fejlene er direkte pinlige, og burde være blevet fundet af korrekturlæseren.
Alt i alt er bogen ret skuffende, men ikke fuldstændig ubrugelig, og til pengene er den ikke så ringe endda. Men potentielle læsere bør være forsigtige med at stole på alt hvad der står i bogen.
Carsten Hansen
