Closed System of the Sicilian Defence
"Closed System of the Sicilian Defence" af Attila Schneider. Caissa Chess Books 1999. 140 sider. Pris $ 14.00 (fra forlaget - tel/fax 0036 76481685).
Den ungarske IM Attila Schneider er formentlig bedst kendt som dragespecialist, men han har i de seneste par år også skrevet bøger om andre åbninger, senest denne om den lukkede sicilianer.
Alle varianter efter de indledende 1 e4 c5 2 Sc3 Sc6 3 g3 g6 4 Lg2 Lg7 5 d3 d6 er behandlet, og de er dækket grundigt med mange selvstændige analyser og en del mere materiale end f.eks. encyclopædien og andre tilsvarende værker.
Jeg kunne dog godt have ønsket mig lidt mere tekstforklaringer til de forskellige varianter, men det er der desværre ikke, så vi må nøjes med en kort introduktion til hver af de 16 kapitler. Udover introduktionen er der i hvert kapitel et teoriafsnit, og endelig er der nogle udvalgte illustrative partier - ialt er der 221 partier i bogen.
Udover de manglende forklaringer, så er der to ting der mangler i denne bog, nemlig en variantoversigt og et partiregister. Begge dele kunne have gjort bogen noget bedre.
Men alt i alt er bogen glimrende og giver et godt overblik over teoriens aktuelle status i denne variant, og folk som spiller denne variant med hvid bør så afgjort overveje at investere i denne relativt billige bog. For sort-spillere kan den også overvejes, men er bestemt ikke essentiel.
Carsten Hansen
Retur til DSU's hjemmeside |