The System

Hans Berliner, 176 sider, 15£

Hans Berliner er tidligere verdensmester i korrespondance-skak, hvilket forklarer hans forståelse af spillet. Det må der nødvendigvis komme en spændende bog ud af.
Han lægger hårdt ud med kritik at den kendte skala der siger bonde = 1 Springer og løber = 3 tårn =5 og dronning =9 points. Hans skala er bonde =1 Springer = 3.2 Løber = 3.33 tårn = 5.1 Dronning = 8.8. Jeg tror faktisk hans skala er væsentlig præcisere. Tre lette officerer er generelt en dronning overlegen og to tårne er normalt bedre end dronning+bonde. Ligeledes har han et skema for bønders værdi alt efter hvor de står og om de er samlede etc. Begge skalaer er med decimaltal og disse egner sig bedre til computere end mennesker, og Berliner er da også en af hovedmændende bag computerprogrammet Hitech.
Han indfører begrebet " Chunks" som dækker over de typiske strategiske ting stærke spillere ser i en konkret stilling. At kunne forstå sådanne er nødvendige for at kunne forstå dynamikken i spillet. At skulle værdisætte sådanne er vel det vanskeligste i spillet, og det er vel dér, mennesker spiller bedre end computere. Han giver et eksempel fra en meget kompleks stilling, som han løste på en time ved at værdisætte chunks og på den måde beregne det rigtige træk. Hans metode virker svært gennemskuelig, men den har klart meget rigtigt i sig.
Bogens titel "the System" refererer til den måde, han mener man skal spille skak med de hvide brikker. Han mener, at hvid har en seriøs fordel i begyndelsesstillingen, og at den kan udbygges gennem principiel skak. Centrums-kontrol er noget af det vigtigste i skak. 1 d4! er det bedste træk. Det kontrollerrer c5, e5 og d4, der dækkes af dronningen! 1.e4 dækker kun d5 og f5. Vigtigt er det også, at 1 d4 d5 2 c4 ikke taber en bonde, hvilket jo sker efter 1 e4 e5 2 f4?!
Han går selfølgelig dybere end sådanne banale betrgtninger og giver sit bud på hvorfor feks. åbninger som Grünfeldindisk og Kongeindisk ikke er gode åbninger. Dels gennem betragtninger, men bestemt også gennem konkrete varianter. Hans "gendrivelse" af Grünfeldindisk nævner dog overhovedet ikke den variant, som teorien anser for ok for sort, og det svækker jo bevisførelsen væsentligt.
Jeg synes bogen er spændende og mener at han har mange gode pointer. Den er ikke let forståelig og jeg har læst den et par gange, før hans ideer stod klart for mig, og flere ting er jeg stadig usikker på. Den er ikke egnet som begynderbog, men for stærkere spillere vil den kunne sætte tanker i gang.

Peter Heine Nielsen

.

 

 

Retur til DSU's hjemmeside