Forfatteren har påtaget sig en næsten umulig, men yderst spændende opgave. Han vil følge op på Nimzowitsch "Mit System". Hvilke af hans regler gælder stadig i moderne skak, og hvilke er blevet revurderet. Første del af bogen bruges på at debattere de gamle ideer med eksempler fra både klassisk og moderne tid. Mange eksemplerne er sjove, vi kender alle grundreglerne om udvikling, alligevel har vi moderne eksempler fra wm-matcher hvor Kasparov i skotsk efter 10 træk kun har udviklet dronningen til e2, hvor den spærrer for løberen på f1! Et par af Nimzowitsch egen eksempler bliver også skudt i sænk. Efter gennemgang af de klassiske regler, når vi til det som forfatteren rammende beskriver som den moderne revolution. På Nimzowitsch tid snakkede folk som Capablanca om skakkens remis-død, men med de moderne spillere med Alekhin og specielt efterkrigstidens stærke sovjetiske spillere blev den hurtigt glemt. Man gik bort fra generelle regler, og hen til en konkret vurdering af den enkelte stilling. Der findes ikke generelle regler i skak der altid virker. Der er nogle retningslinier, som dog altid må vige for det konkrete i stillingen. Under mine træningsessioner med den russiske træner Sher, undrede jeg mig over at så megen tid skulle bruges på at løse diverse opgaver. Senere er det gået op for mig at evnen til at løse den slags konkrete problemer er nøglen til succes i skak. Forfatteren afprøver også en del af de gamle teorier, ved at lave statistik undersøgelser via sit database program. Ikke nogen troværdig metode, men resultaterne er dog interressante. Et par regler forsøger han at omskrive lidt. Feks mener han ikke at løberparret er springerparret overlegent i åbne stillinger. Feks spiller alle efter 1 e4 e5 2 Sf3 Sc6 3 Lb5 a6 4 Lxc6 dxc6 5 o-o f6 6 d4 og ikke 6 d3 hvilket efter den regel ikke er logisk. Det skyldtes at springerparret er effektivt i stillinger med hurtig dynamik, mens løberne er bedre i stabile stillinger. En god pointe, men som nævnt før, der er ingen faste regler i skak. Forfatteren understreger at der ikke er tale om en lærebog. Det kan den nu godt bruges som. Måske ikke direkte, men en træner bør kunne finde megen inspiration. Mest spændende er den dog for folk med interesse i skakspillets udvikling i moderne tid.

Peter Heine Nielsen

Retur til DSU's hjemmeside