Informator 73
Som forventet leverer informator den vanlige kvalitet. 690 kommenterede partier, af generel høj kvalitet. Vægten er lagt på åbningen, og en del åbningsfragmenter fra andre partier af relevant kvalitet er nævnt. Stort set alle fra verdenseliten har igen bidraget med kommentarer. Da informator kun udkommer 3 gange årligt, har jeg typisk set en del af dem kommenteret før andre steder. Der er dog en del man ikke har set før, specielt i niveauet lige under verdenseliten. Kvaliteten af kommentarerne er i top. Før i tiden mistænkte man folk at bevidst misinformere, men jeg tror ikke meget på den slags længere. Denne gang har ingen danskere kommenteret partier. Et par af Curt´s modstandere har dog kommenteret deres partier. Interresant er det at se at partiet mod Lautier ikke var så ensidigt, som mange troede. Lautier vandt i 25 træk med hvid. Curt stod dog bedst undervejs og afslog remis! Ikke just den version man fik i pressen herhjemme! Advarslen om at informator bestemt ikke er en begynder bog gentages her. Ingen ord eller forklaringer, kun det velkendte skak-kodesprog. For den seriøst åbningsteoretisk interreserede er den et must, desuden er den en udmærket partisamling af de sidste 4 måneders topskak.
Peter Heine Nielsen
Retur til DSU's hjemmeside |