How to beat your dad at chess
En decideret begynderbog. Bogen er bygget op med 50 afsnit der hver omhandler en såkaldt "deadly checkmate" De forklarer på pædagoisk vis skakspillets klassiske kombinations temaer, dels gennem tekst hvor kombinationens præmisser skitseres, dels med en del diagrammer med konkrete eksempler. Af og til bruges flere diagrammer til et konkret eksempel, for at illustrere kombinationens forskellige elementer.
Bogen virker god til absolutte begyndere, og min stort set ikke skakspillende kæreste har gennemgået en del af kapitlerne med pæn interesse. De kombinationstyper bogen omhandler er alle essintielle for at kunne blive en stærk skakspiller, men at tro at man kan nøjes med at læse denne bog for at opnå store fremskridt vil være forkert. Den omhandler kun kombinationer og har feks intet om positionspillet som jo er en ret væsentlig del af vores spil! Kombiantioner skal dog nok læres før positionsspillet så nybegynderen kan her gøre et fint køb.
Bogen afsluttes med et kapitel med opgaver samt et hvor der gives et par forslag , hvis ens fader skulle hedde Kasparov.
Peter Heine
Forlaget Gambit
Retur til DSU's hjemmeside |