FIDE's regler for skak

Gyldighed for dette reglement

Forord

Spilleregler

§1 Skakspillets natur og mål

§2 Brikkernes udgangstilling på skakbrættet

§3 Brikkernes gang

§4 Om at flytte brikkerne

§5 Partiets afslutning

Turneringsregler

§6 Skakuret

§7 Ulovlige stillinger

§8 Noteringen af trækkene

§9 Remis

§10 Færdigspil som hurtigskak

§11 Pointgivning

§12 Spillernes opførsel

§13 Turneringslederens opgaver

§14 FIDE

Tillæg

A. Afbrydelse af partiet

B. Hurtigskak

C. Lynskak

D. Færdigspil som hurtigskak, hvor der ikke er en turneringsleder på spillestedet

E. Algebraisk notation

FIDE's regler for skak gælder for nærskak - gyldighed

Den engelske tekst er vedtaget på den 67. FIDE kongres i Jerevan september-oktober 1996 og den danske tekst på DSUs HB-møde den 28. marts 1997. Reglerne træder i kraft 1. juli 1997. I reglerne omfatter ordene "han", "ham" og "hans" også "hun", "hende" og "hendes".

Forord

FIDE's regler for skak kan - og bør - ikke omfatte regler for alle mulige situationer der kan opstå under et parti, og de skal  heller ikke omfatte alle organisationsspørgsmål.

I tilfælde som ikke er direkte behandlet i FIDE's regler for skak, bør man kunne nå frem til en korrekt løsning af problemet ved analogt at anvende regler for en situation af lignende karakter.

FIDE's regler forudsætter at turneringslederen har den nødvendige kompetence, en sund dømmekraft og en absolut objektivitet. For detaljerede regler ville fratage turneringslederen hans frie dømmekraft og kunne forhindre ham i at finde den, efter omstændighederne, mest retfærdige og logiske løsning.

FIDE opfordrer alle skakspillere og forbund til at acceptere dette synspunkt.

Et medlemsforbund kan vedtage mere detaljerede regler forudsat at

(a) disse ikke på nogen måde strider mod FIDE's officielle regler
(b) disse kun finder anvendelse indenfor det pågældende forbunds territoriale område, og
(c) disse ikke anvendes ved nogen FIDE match, FIDE mesterskab, FIDE kvalifikationsturnering eller FIDE turnering (titel eller ratingturnering).

 Spilleregler

§1 Skakspillets natur og mål  

1.1

"Et parti skak" er et spil mellem to modstandere som skiftevis flytter brikker på et kvadratisk bræt, kaldet et skakbræt. Spilleren med de hvide brikker begynder partiet. En spiller siges at "være i trækket" når hans modstanders træk er udført.

1.2

Målet for begge spillere er at sætte modstanderens konge "under angreb" på en sådan måde at modstanderen ikke har noget lovligt træk der forhindrer at kongen slås ved det efterfølgende træk. Den spiller der opnår dette, siges at have sat sin modstander "skakmat" og derved vundet partiet. Modstanderen som er sat skakmat, har tabt partiet.

1.3

Hvis stillingen er sådan at ingen af spillerne på nogen mulig måde kan sætte skakmat, er partiet "remis" hvilket vil sige uafgjort.

 

§2 Brikkernes udgangsstilling på skakbrættet

2.1

Skakbrættet består af 8x8 lige store kvadratiske felter, skiftevis lyse (de "hvide" felter) og mørke (de "sorte" felter). Skakbrættet anbringes mellem spillerne så det nærmeste hjørne til højre for hver spiller er hvidt.

2.2

Ved partiets begyndelse har den ene spiller 16 lyse brikker (de "hvide" brikker); den anden har 16 mørke brikker (de "sorte" brikker):

Disse brikker er følgende:

 

1 hvid konge, normalt angivet ved symbolet		1 sort konge, normalt angivet ved symbolet
1 hvid dronning, normalt angivet ved symbolet		1 sort dronning, normalt angivet ved symbolet
2 hvide tårne, normalt angivet ved symbolet		2 sorte tårne, normalt angivet ved symbolet
2 hvide løbere, normalt angivet ved symbolet		2 sorte løbere, normalt angivet ved symbolet
2 hvide springere, normalt angivet ved symbolet		2 sorte springere, normalt angivet ved symbolet
8 hvide bønder, normalt angivet ved symbolet		8 sorte bønder, normalt angivet ved symbolet

 

2.3

Brikkernes udgangsstilling på skakbrættet er følgende:

 

 

2.4

De otte lodrette søjler af felter kaldes "linier". De otte vandrette rækker af felter kaldes "rækker". En ret linie af felter med samme farve som berører hjørne mod hjørne, kaldes en "diagonal".

 

§3 Brikkernes gang

3.1

Ingen brik kan flyttes til et felt der er besat af en brik af samme farve. Hvis en brik flyttes til et felt der er besat af en af modstanderens brikker, bliver denne slået og fjernes fra skakbrættet som en del af det samme træk. En brik siges at angribe et felt hvis brikken kan flyttes til dette felt ifølge reglerne i §3.2-3.5.

3.2

(a) Dronningen flytter til ethvert felt på den række, linie eller diagonal som den står på. 

 

 

(b) Tårnet flytter til ethvert felt på den række eller linie som den står på.

 

(c) Løberen flytter til ethvert felt på de diagonaler den står på. 

 

 

Når en af ovennævnte brikker flyttes, kan brikken ikke flyttes over nogen brik som står i vejen.

3.3 

Springeren flytter til et af de felter, som er nærmest det den står på, men ikke på den samme linie, række eller diagonal. Den passerer ikke direkte over noget mellemliggende felt. 

 

 

3.4

(a) Bonden flytter fremad til et ubesat felt umiddelbart foran den på den samme linie, eller
(b) i dens første træk må bonden flyttes to felter frem ad sin linie, forudsat at begge felter er ubesatte, eller
(c) bonden flytter til et felt besat af en af modstanderens brikker som er diagonalt foran den på en tilstødende linie; derved slås denne brik.

 

 

(d) En bonde der angriber et felt som er passeret af en af modstanderens bønder, idet denne i ét træk er flyttet to felter frem fra sit udgangsfelt, kan slå denne modstanderens bonde som om den kun var flyttet ét felt frem. Dette slag må kun ske i trækket efter at muligheden er opstået; slaget kaldes for "en passant".

 

 

(e) Når en bonde når rækken fjernest fra sit udgangsfelt, skal den som en del af trækket udskiftes med en dronning, tårn, løber eller springer af samme farve. Spillerens valg er ikke begrænset til brikker som er blevet slået tidligere.
Denne udskiftning kaldes en "bondeforvandling"; den nye brik virker med det samme.

3.5 

(a) Kongen kan flytte på to forskellige måder: 

(I) til ethvert tilstødende felt som ikke er angrebet af en eller flere af modstanderens brikker,

 

 

eller 

(II) "Rokade". Dette er et træk med kongen og et af tårnene af samme farve på den samme række der tæller som et enkelt træk med kongen og udføres som følger: 
Kongen flyttes fra sit udgangsfelt to felter hen imod tårnet; derefter flyttes dette tårn over kongen til det felt som kongen lige har passeret. 

 

Før sort lang rokade. Før hvid kort rokade.	Efter sort lang rokade. Efter hvid kort rokade.	Før sort kort rokade. Før hvid lang rokade.	Efter sort kort rokade. Efter hvid lang rokade.

 

(1) Rokaden er ulovlig: 
[a] hvis kongen allerede har været flyttet, eller 
[b] med et tårn som allerede har været flyttet. 

 

(2) Rokaden er midlertidigt forhindret:  
[a] hvis feltet som kongen står på, eller som den skal krydse, eller som den skal flyttes til, er angrebet af en eller flere af modstanderens brikker. 
[b] Hvis der er nogen brik mellem kongen og det tårn som der skal rokere med. 

(b) Kongen siges at være i "skak" hvis den er under angreb af en eller flere af modstanderens brikker, også selvom disse brikker ikke selv kan flyttes. 
Det er ikke obligatorisk at annoncere en skak. 
En spiller må ikke udføre et træk der sætter eller efterlader hans konge i skak.

 

§4 Om at flytte brikkerne

4.1

Hvert træk skal udføres med kun én hånd.

4.2

Hvis en spiller først giver udtryk herfor ( f.eks. ved at sige "j'adoube" eller "jeg retter"), må spilleren i trækket rette en eller flere brikker på deres felter.

4.3

Hvis en spiller i trækket, undtagen som anført i §4.2, med vilje på brættet rører

 (a) en eller flere brikker af samme farve, skal han flytte eller slå den først rørte brik som kan flyttes eller slås, eller

 (b) en brik af hver farve, skal han slå modstanderens brik med sin brik eller, hvis dette er ulovligt, flytte eller slå den første brik som blev rørt og som kan flyttes eller slås. Hvis der ikke er andre beviser betragtes spillerens egen brik som rørt før modstanderens.

4.4

(a) Hvis en spiller med vilje rører sin konge og et tårn, skal han rokere til den side forudsat det er lovligt.

(b) Hvis en spiller i trækket med vilje rører et tårn og derefter sin konge, må han ikke rokere til den side i dette træk, og situationen skal behandles som nævnt i §4.3.

(c) Hvis en spiller som har tænkt sig at rokere, rører ved kongen eller konge og et tårn på samme tid, men rokade til den side er ulovlig, må spilleren vælge enten at rokere til den anden side forudsat dette er lovligt, eller at flytte kongen.

Hvis kongen ikke har nogen lovlige træk, er han frit stillet til at gøre et andet, lovligt træk.

4.5

Hvis ingen af de rørte brikker kan flyttes eller slås, må spilleren gøre et andet, lovligt træk.

4.6

Hvis modstanderen forbryder sig mod §4.3 eller §4.4, kan en spiller ikke kræve disse opfyldt hvis han selv med vilje har rørt en brik.

4.7

Når, som et lovligt eller en del af et lovligt træk, en brik er blevet sluppet på et felt, kan den ikke flyttes til et andet felt. Trækket betragtes som udført når alle de relevante krav nævnt i §3 er opfyldt.

 

§5 Partiets afslutning  

5.1

(a) Partiet er vundet af den spiller som har sat sin modstanders konge skakmat med et lovligt træk. Dette afslutter straks partiet.

(b) Partiet er vundet af den spiller hvis modstander erklærer at han opgiver. Dette afslutter straks partiet.

5.2

Partiet er remis når spilleren i trækket ikke har noget lovligt træk, og hans konge ikke står i skak. Partiet siges at ende med "pat". Dette afslutter straks partiet.

5.3

Partiet er remis ved overenskomst mellem de to spillere under partiet. dette afslutter straks partiet. (se §9.1)

5.4

Partiet kan blive remis hvis den samme stilling er ved at opstå eller er opstået på brættet tre gange. (se §9.2)

5.5

Partiet kan blive remis hvis de sidste 50 træk af hver spiller er udført uden at nogen bonde er flyttet, og uden at nogen brik er slået. (se §9.3)

 Turneringsregler

  §6 Skakuret

6.1

Ved et "skakur" forstås et ur med to urskiver eller display, forbundet med hinanden så de ikke kan gå samtidigt.

"Ur" betyder i FIDE's regler for skak det ene af de to urskiver eller display.

"Vingefald" betyder udløbet af den tildelte betænkningstid for en spiller.

6.2

Når der anvendes skakur, skal hver spiller udføre et bestemt antal træk eller alle træk indenfor en tildelt betænkningstid; eller kan tildeles et tillæg til betænkningstiden for hvert træk. Alt dette skal oplyses i forvejen. Opsparet tid fra én tidskontrol tillægges den næste, undtagen i "time delay mode".

I "time delay mode" får begge spillere tildelt en "grundbetænkningstid". De får også en "fast ekstra tid" til hvert træk. Der bruges først af grundbetænkningstiden når den faste ekstra tid er gået. Forudsat spilleren standser sit ur før den faste ekstra tid er gået, ændres grundbetænkningstiden ikke uanset hvor meget af den faste ekstra tid der blev brugt.

6.3

Hver urskive eller display har en "vinge". Umiddelbart efter at en vinge er faldet, skal det kontrolleres om kravene i medfør af §8.1 er overholdt.

6.4

Turneringslederen bestemmer hvor skakuret skal stå.

6.5

På det tidspunkt der er fastsat for partiets begyndelse, sættes den spillers ur som har de hvide brikker, i gang.

6.6

Partiet skal erklæres for tabt af den spiller som ankommer til skakbrættet mere end én time efter den annoncerede spilletids begyndelse (medmindre andet fremgår af turneringens reglement, eller turneringslederen beslutter noget andet)

6.7

(a) Under partiet skal hver spiller der har udført sit træk på brættet, standse sit eget ur og sætte modstanderens i gang. En spiller skal altid have lov til at standse sit ur. Hans træk betragtes ikke som udført før dette er gjort, med mindre trækket afslutter partiet i henhold til §5.2 eller §5.3 tiden mellem udførelsen af trækket på brættet og standsningen af uret betragtes som en del af spillerens tildelte betænkningstid.

(b) Spilleren skal standse sit ur med samme hånd som han udfører sit træk med. Det er forbudt at holde en finger på urknappen eller umiddelbart over den.

(c) Spillerne skal behandle skakuret ordentligt. Det er forbudt at slå kraftigt på det, løfte det op eller vælte det. Upassende behandling af uret kan straffes i henhold til §13.4.

6.8

En spillers vinge betragtes som faldet i det øjeblik turneringslederen konstaterer det, eller når et korrekt krav herom er stillet af en af spillerne.

6.9

Undtagen hvor §5.2 eller §5.3 træder i kraft, taber spilleren partiet hvis han ikke har udført det foreskrevne antal træk indenfor den tildelte tid. Partiet er dog remis hvis en stilling er fremkommet fra hvilken modstanderen ikke kan sætte skakmat ved nogen mulig rækkefølge af lovlige træk, selv ved dårligst mulige spil.

6.10

Hvad urets anordninger viser, skal betragtes som definitivt medmindre der foreligger åbenbare fejl. Et skakur med en åbenbar fejl skal udskiftes. Turneringslederen skal stille tiden på det nye ur efter sit bedste skøn.

6.11

Hvis begge vinger er faldet, og det er umuligt at afgøre hvilken vinge der faldt først, skal partiet fortsætte.

6.12

(a) Hvis det er nødvendigt at afbryde partiet, skal turneringslederen standse urene.

(b) En spiller må standse uret for at tilkalde turneringslederen.

(c) Turneringslederen bestemmer hvornår partiet genoptages.

6.13

Hvis der opstår en uregelmæssighed og/eller brikker skal føres tilbage til en tidligere stilling, skal turneringslederen stille tiden på uret efter sit bedste skøn.

6.14

Skærme og demonstrationsbrætter som viser den aktuelle stilling på skakbrættet, trækkene og trækantallet samt ure der også viser trækantallet, er tilladt i spillesalen. Spilleren kan dog ikke basere et krav på nogen af disse kilder.

 

§7 Ulovlige stillinger

7.1

(a) Hvis det under et parti opdages at brikkernes udgangsstilling var forkert, skal partiet annulleres, og et nyt parti spilles.

(b) Hvis det under et parti opdages at den eneste fejl er at brættet er placeret i modstrid med §2.1, skal partiet forsætte, men stillingen skal overføres til et rigtigt vendt bræt.

7.2

Hvis partiet er begyndt med omvendte farver, skal det fortsætte medmindre turneringslederen bestemmer andet.

7.3

Hvis en spiller forskubber en eller flere brikker, skal han genskabe den rigtige stilling i sin egen betænkningstid. Modstanderen har om nødvendigt ret til at genstarte spillerens ur uden at foretage et træk med henblik på at sikre at spilleren genskaber den rigtige stilling i sin egen betænkningstid.

7.4

Hvis det under et parti opdages at der er gjort et ulovligt træk, eller at brikker er flyttet fra deres rigtige felter, skal stillingen før uregelmæssigheden genskabes. Hvis stillingen umiddelbart før uregelmæssigheden ikke kan identificeres, skal partiet fortsætte fra den sidste identificerbare stilling før uregelmæssigheden. urene skal stilles i overensstemmelse med §6.13, og hvis der er foretaget et ulovligt træk, gælder §4.3 for det træk der erstatter det ulovlige træk. Partiet skal herefter fortsætte.

 

§8 Noteringen af trækkene

8.1

Under partiet er hver spiller forpligtet til at notere sine egne og modstanderens træk, træk for træk, så klart og let læseligt som muligt, med algebraisk notation (appendiks E) på den noteringsliste der er foreskrevet for turneringen.

Ønsker en spiller det, har han lov til at besvare modstanderens træk før han noterer det. Han skal notere sit forrige træk før han udfører et nyt. Begge spillere skal markere remistilbud på deres noteringsliste. (tillæg E12) Hvis en spiller på grund af fysiske eller religiøse årsager ikke er i stand til at notere partiet, skal der trækkes tid fra spillerens betænkningstid ved partiets start efter turneringslederens skøn.

8.2

Noteringslisten skal hele tiden være synlig for turneringslederen.

8.3

Noteringslisterne er turneringsarrangørernes ejendom.

8.4

Hvis en spiller har mindre end fem minutter tilbage på sit ur og ikke skal have tillagt yderligere 30 sekunder eller mere for hvert træk, er han ikke forpligtet til at overholde kravene i §8.1. Umiddelbart efter at en vinge er faldet, skal spilleren ajourføre sin noteringsliste fuldstændigt.

8.5

(a) Hvis ingen af spillerne er forpligtet til at notere ifølge §8.4, skal turneringslederen eller en assistent bestræbe sig på at være til stede for at notere trækkene. I denne situation skal turneringslederen stoppe urene umiddelbart efter at en vinge er faldet. Herefter skal begge spillere ajourføre deres noteringslister ved brug af turneringslederens eller modstanderens noteringsliste.

(b) Hvis kun én spiller ikke er forpligtet til at notere ifølge §8.4, så skal han ajourføre sin noteringsliste fuldstændigt så snart en vinge er faldet. Forudsat han er i trækket, må han bruge sin modstanders noteringsliste. Spilleren har ikke lov til at trække før han har ajourført sin egen noteringsliste og returneret modstanderens.

(c) Hvis ingen fuldstændig noteringsliste forefindes, skal spillerne rekonstruere partiet på et andet skakbræt under overvågelse af turneringslederen eller en assistent som inden rekonstruktionens begyndelse skal notere den aktuelle stilling.

8.6

Hvis noteringslisterne ikke kan bringes ajour og vise om en spiller har overskredet sin betænkningstid, så skal det næste træk der spilles, betragtes som det første træk i den følgende tidskontrol, medmindre der er bevis for at der er spillet flere træk.

 

§9 Remis

9.1

En spiller må foreslå remis efter at have udført et træk på brættet. Han skal gøre det inden han standser sit ur. Et tilbud på et hvert andet tidspunkt under partiet er stadig gældende, men §12.5 skal tages i betragtning. Remistilbud skal stilles uden betingelser. I begge tilfælde kan tilbudet ikke trækkes tilbage og gælder indtil modstanderen modtager det, afslår det mundtligt, afslår det ved at udføre et træk, eller partiet afsluttes på anden vis. Hver spiller skal noteres remistilbudet på sin noteringsliste med symbolet (=).

9.2

Partiet er remis på korrekt forlangende af den spiller der er i trækket, når den samme stilling for mindst tredje gang (ikke nødvendigvis ved trækgentagelse)

(a) vil fremkomme når han først noterer sit træk på sin noteringsliste og meddeler turneringslederen sin hensigt om at udføre dette træk, eller (b) netop er fremkommet.

Stillingen, som beskrevet i (a) og (b), betragtes som den samme hvis den samme spiller er i trækket, hvis brikker af samme art og samme farve står på de samme felter, og alle mulige træk for begge spilleres brikker er de samme.

Stillingen er ikke den samme hvis en bonde kunne være slået en passant, eller hvis retten til at rokere umiddelbart eller i fremtiden er ændret.

9.3

Partiet er remis på korrekt forlangende af den spiller der er i trækket, hvis (a) han noterer på sin noteringsliste, og meddeler turneringslederen sin hensigt om at udføre, et træk som vil betyde at de sidste 50 træk af hver spiller er udført uden at nogen bonde er flyttet, og uden at nogen brik er slået.

(b) de sidste 50 træk af hver spiller er udført uden at nogen bonde er flyttet, og uden at nogen brik er slået.

9.4

Hvis en spiller udfører et træk uden at have gjort krav på remis i henhold til §9.2 eller §9.3, har han forpasset retten til at kræve remis ved denne lejlighed.

9.5

Hvis en spiller kræver remis i henhold til §9.2 eller §9.3, skal han straks standse begge ure. Han kan ikke trække sit krav tilbage. (a) Hvis kravet findes korrekt, er partiet straks remis. (b) hvis kravet findes ukorrekt, skal turneringslederen fratrække halvdelen af kravstillerens resterende tid, dog højst tre minutter, og tillægge tre minutter til modstanderens resterende tid. Partiet skal herefter fortsætte, og det meddelte træk skal udføres.

9.6

Partiet er remis når en stilling er fremkommet, fra hvilken en skakmat ikke kan opstå ved nogen mulig rækkefølge af lovlige træk, selv ved dårligst mulige spil.

Dette afslutter straks partiet.

 

§10 Færdigspil som hurtigskak

10.1

"Færdigspil som hurtigskak" er den sidste fase af et parti når alle resterende træk skal udføres på begrænset tid.

10.2

Hvis spilleren har mindre end to minutter tilbage på sit ur, kan han kræve remis før hans vinge falder. Han skal standse begge ure og tilkalde turneringslederen.

(a) Hvis turneringslederen er overbevist om at modstanderen ikke forsøger at vinde på normal vis, eller om at det ikke er muligt at vinde på normal vis, skal han dømme partiet remis. Ellers skal han udsætte sin beslutning.

(b) Hvis turneringslederen udsætter sin beslutning, kan han tildele modstanderen to minutters ekstra betænkningstid, og partiet skal fortsætte under turneringslederens tilstedeværelse.

(c) Efter at have udskudt sin beslutning kan turneringslederen senere erklære partiet remis, selv efter at en vinge er faldet.

10.3

Ulovlige træk medfører ikke nødvendigvis tab. efter at have handlet i henhold til §7.4 skal turneringslederen ved første ulovlige træk som en spiller udfører, give to minutter ekstra til modstanderen. Ved næste ulovlige træk af samme spiller skal turneringslederen give yderligere to minutter ekstra til modstanderen. Ved tredje ulovlige træk af samme spiller skal turneringslederen erklære partiet tabt for spilleren der spillede ukorrekt.

10.4

Hvis begge vinger er faldet, og det er umuligt at afgøre hvilken vinge der faldt først, er partiet remis.

 

  §11 Pointgivning

11.1

En spiller som vinder sit parti, får ét point (1); en spiller som taber sit parti, får nul point (0); og en spiller som spiller remis, får et halvt point (2).

 

§12 Spillernes opførsel

12.1

Spillerne forventes at udvise en høj grad af sportslig og hensynsfuld optræden.

12.2

Under partiet er det spillerne forbudt at benytte nogen form for notater, råd eller andre informationskilder, samt at analysere på et andet skakbræt.

Noteringslisten må kun bruges til at notere trækkene, tidsforbruget, remistilbud og oplysninger vedrørende eventuelle krav.

12.3

Der må ikke analyseres i spillelokalet sålænge der stadig spilles, hverken af spillere eller tilskuere. Spillere som har afsluttet deres parti, skal betragtes som tilskuere.

12.4

Spillerne må ikke forlade "spillestedet" uden tilladelse fra turneringslederen. Ved spillestedet forstås spillelokaler, toiletter, kantine, rygelokaler og andre steder angivet af turneringslederen. Spilleren i trækket må ikke forlade spillelokalet uden turneringslederens tilladelse.

12.5

Det er forbudt at forstyrre eller genere modstanderen, på hvilken måde det end sker; dette omfatter fremsættelse af gentagne remistilbud.

12.6

Overtrædelse af enhver del af  §12.2-12.5 skal medføre straf i henhold til §13.4.

12.7

Partiet er tabt for en spiller som vedholdende nægter at følge FIDE's regler for skak. Modstanderens score afgøres af turneringslederen.

12.8

Hvis begge spillere vedholdende nægter at følge FIDE's regler for skak, skal partiet erklæres tabt for begge spillere.

 

  §13 Turneringslederens opgaver

13.1

Turneringslederen skal påse at FIDE's regler for skak nøje overholdes.

13.2

Turneringslederen skal virke for de bedste forhold for turneringen. Han skal sikre, at gode spilleforhold opretholdes, og at spillerne ikke forstyrres. Han skal overvåge turneringens afvikling.

13.3

Turneringslederen skal holde øje med partierne, især når spillerne er i tidnød, iværksætte de afgørelser som han træffer, og idømme spillerne straffe hvor det er passende.

13.4

Straffe som turneringslederen har til rådighed, indbefatter:

(a) at give en advarsel

(b) at øge modstanderens resterende betænkningstid

(c) at nedsætte spillerens resterende betænkningstid

(d) at erklære partiet tabt

(e) at bortvise spilleren fra turneringen

13.5

Turneringslederen kan tildele den ene eller begge spillere ekstra tid i tilfælde af udefrakommende forstyrrelser.

13.6

Turneringslederen må ikke gribe ind i et parti for at gøre opmærksom på hvor mange træk der er spillet, undtagen i medfør af §8.5 når mindst én af spillerne har opbrugt sin betænkningstid. Turneringslederen skal afholde sig fra at gøre en spiller opmærksom på at hans modstander har trukket, eller at han har glemt at standse sit ur.

13.7

Tilskuere og andre spillere må ikke tale om eller på anden vis gribe ind i partiet. Om nødvendigt kan turneringslederen bortvise pågældende fra spillelokalet.

 

  §14 FIDE

14.1

Medlemsforbund kan bede FIDE træffe en officiel afgørelse i spørgsmål vedrørende FIDE's regler for skak.

Tillæg

A. Afbrydelse af partiet

A1.

(a) Hvis et parti ikke er afsluttet ved spilletidens udløb, skal turneringslederen pålægge spilleren i trækket at gøre hemmeligt træk. Spilleren skal notere sit træk på entydig vis på sin noteringsliste, lægge denne og modstanderens ditto i en kuvert, forsegle kuverten og først da standse uret uden at starte modstanderens ur.

Spilleren har ret til at ændre sit hemmelige træk, indtil han har standset uret. Hvis spilleren udfører et træk på skakbrættet, efter at være blevet bedt af turneringslederen om at gøre hemmeligt træk, skal det samme træk noteres på noteringslisten som hemmeligt træk.

(b) En spiller som er i trækket og afbryder partiet før spilletidens udløb, skal anses for at have udført det hemmelige træk ved spilletidens udløb.

A2.

 Følgende skal angives på hængepartikuverten:

(a) Spillernes navne,

(b) stillingen umiddelbart før det hemmelige træk,

(c) hver spilleres forbrugte betænkningstid,

(d) navnet på spilleren som har afgivet hemmeligt træk,

(e) det hemmelige træks nummer,

(f) remistilbud, hvis det blev foreslået før partiet blev afbrudt,

(g) dato, tidspunkt og sted for genoptagelsen af partiet.

A3.

Turneringslederen skal kontrollere at kuverten er rigtigt udfyldt, og er ansvarlig for at den opbevares forsvarligt.

A4.

Hvis en spiller tilbyder remis efter hans modstander har gjort hemmeligt træk, står tilbudet ved magt indtil modstanderen har accepteret det eller afvist det som beskrevet i §9.1.

A5.

Før partiet genoptages, skal stillingen umiddelbart før det hemmelige træk opstilles på skakbrættet, og begge spilleres forbrugte betænkningstid ved partiets afbrydelse skal indstilles på uret.

A6.

Hvis partiet aftales remis før genoptagelsen, eller hvis en af spillerne oplyser turneringslederen om at han opgiver, er partiet færdigspillet.

A7.

Hængepartikuverten må først åbnes når den spiller som skal besvare det hemmelige træk, er tilstede.

A8.

Med undtagelse af de tilfælde som er nævnt i §6.9 og §9.6, er partiet tabt for en spiller som har gjort et hemmeligt træk der er

(a) tvetydigt,

(b) noteret forkert, så det er umuligt at fastslå dets virkelige betydning, eller

(c) ulovligt.

A9.

På tidspunktet for partiets genoptagelse:

(a) Hvis spilleren, der skal besvare det hemmelige træk, er tilstede, skal kuverten åbnes, det hemmelige træk udføres på brættet og uret sættes i gang.

(b) Hvis spilleren, der skal besvare det hemmelige træk, ikke er tilstede, skal hans ur sættes i gang. Når han kommer, må han stoppe uret og tilkalde turneringslederen. Hængepartikuverten skal da åbnes og det hemmelige træk udføres på brættet. Hans ur sættes i gang igen.

(c) Hvis spilleren, der har afgivet det hemmelige træk, ikke er tilstede, har hans modstander ret til at notere sit træk på noteringslisten, forsegle denne i en ny kuvert og sætte modstanderens ur i gang i stedet for at udføre trækket på normal vis. Kuverten skal gives til turneringslederen som skal opbevare den forsvarligt og åbne den ved modstanderens ankomst.

A10.

Partiet er tabt for den spiller som ankommer mere end én time efter det fastsatte tidspunkt for partiets genoptagelse. Dog, hvis den ikke fremmødte spiller er den der har afgivet hemmeligt træk, så skal resultatet ændres hvis

(a) den ikke fremmødte spiller har vundet partiet ved at det hemmelige træk sætter mat,

(b) den ikke fremmødte spiller med sit hemmelige træk har fremtvunget en pat-stilling, eller en stilling som beskrevet i §9.6 er opstået på brættet,

(c) den fremmødte spiller har tabt partiet i henhold til §6.9.

A11.

(a) Hvis kuverten med det hemmelige træk er forsvundet, skal partiet fortsætte fra afbrudsstillingen med urene indstillet som ved afbrydelsen. Hvis hver spillers forbrugte tid ikke kan rekonstrueres, skal uret stilles efter turneringslederens skøn. Spilleren udfører sit hemmelige træk på brættet.

(b) Hvis det er umuligt at genskabe stillingen, skal partiet annulleres og et nyt parti spilles.

A12.

Hvis én af spillerne ved genoptagelsen påpeger at uret er stillet forkert, før han udfører sit første træk, skal fejlen rettes. Hvis fejlen ikke opdages, fortsætter partiet uanfægtet medmindre turneringslederen vurderer at konsekvenserne er for alvorlige.

A13.

Turneringslederen skal på sit eget ur kontrollere varigheden af hver enkelt genoptaget parti. Starttidspunkt og sluttidspunkt skal angives på forhånd.

 

B. Hurtigskak

B1.

 Et "hurtigskakparti" er et parti hvor alle træk skal udføres indenfor et fastsat tidsrum på mellem 15 og 60 minutter.

B2.

Reglerne skal følge FIDE's regler for skakspillet, undtagen hvor følgende undtagelser gælder.

B3.

Spillerne behøver ikke at notere trækkene.

B4.

Når hver spiller har udført tre træk, kan der ikke gøres indsigelse mod forkert udgangsstilling, forkert brætorientering eller forkert indstilling af uret.

B5.

Turneringslederen skal kun dømme i henhold til §4 og §10 hvis den ene eller begge spillere ønsker det.

B6.

Faldvingen anses for faldet når en af spillerne med rette påpeger dette.

Turneringslederen skal afholde sig fra at gøre opmærksom på vingefald.

B7.

For at kræve gevinst på tid skal kravstilleren standse uret og henvende sig til turneringslederen. For at kravet kan tages til følge, skal spillerens egen faldvinge være oppe, mens modstanderens skal være faldet.

B8.

Hvis begge faldvinger er faldet, er partiet remis.

 

C. Lynskak

C1.

Et "lynskakparti" er et parti hvor alle træk skal udføres indenfor et fastsat tidsrum på mindre end 15 minutter.

C2.

Partiet skal følge reglerne for hurtigskak som beskrevet i tillæg B, undtagen hvor følgende undtagelser gælder.

C3.

Et ulovligt træk er udført når modstanderens ur er sat i gang. Modstanderen kan så kræve gevinst før han selv trækker. Har modstanderen udført et træk, kan kravet ikke tages til følge.

C4.

For at kunne vinde skal spilleren have "matsættende materiale". Dette defineres som materiale til at opnå en stilling, gerne med hjælpemat, hvor spilleren i trækket ikke kan undvige en skakmat. Således er to springere og konge mod konge utilstrækkeligt materiale, mens tårn og konge mod springer og konge er tilstrækkeligt.

C5.

§10.2 gælder ikke.

 

D. Færdigspil som hurtigskak, hvor der ikke er en turneringsleder på spillestedet

D1.

Når partier spilles efter §10, kan en spiller kræve remis når han har mindre end to minutter tilbage på uret, og før hans faldvinge er faldet. Dette afslutter partiet.
Kravet kan fremføres på grundlag af,
(a) at modstanderen kan ikke vinde på normal vis, eller
(b) at modstanderen ikke forsøger at vinde på normal vis.

I tilfælde (a) skal spilleren skrive stillingen ned, og modstanderen skal bekræfte den.
I tilfælde (b) skal spilleren skrive stillingen ned og vedlægge en fuldstændig noteringsliste som skal være ajourført inden partiets ophør. Modstanderen skal bekræfte stillingen og noteringslisten.
Kravet skal fremføres til en turneringsleder hvis afgørelse er inappellabel. 

 

E. Algebraisk notation

E12.

Remistilbud skal noteres med (=).

 

(NB. Hele tillæg E er i kraft, men ikke nyoversat. red.)

Retur til DSU's hjemmeside