Efter lektionen

• Ventetræk.
• Trekantmanøvre.

I dag indledes med repetition af begreberne "ventetræk" og "trekantmanøvre". Dernæst præsenteres nogle grundlæggende regler om og gode fif til, hvordan man placerer sine brikker optimalt i åbningen.

Ventetræk defineres som: "at give modstanderen retten til at trække, uden at man i princippet laver sin egen stilling om."

Dette er ofte meget effektivt, eksempel 1:

Hvid er i trækket, og derfor har sort oppositionen lige nu. Denne må hvid erhverve, hvis han vil vinde. Dette gøres på følgende måde:

Med et ventetræk, der samtidig bringer sort i træktvang.

Sort må bide i det sure æble og gå ud af oppositionen, hvorefter den hvide konge trænger ind på de sorte bønder:

Sort tager den "skrå" opposition, men det hjælper ikke:

3. Kf5, Kd6

(3. -, Kd7 4. Ke5, Kc6 5. Ke6 og de sorte bønder ryger.)

Oppositionen tages og den sorte konge presses væk fra sine bønder:

Sort fik oppositionen, men taber alligevel sine bønder efter:

Og de hvide bønder ruller i mål.

Hvis man ikke har et ventetræk, kan man måske i stedet benytte sig af trekantmanøvren, der også er en "slags" ventetræk.

Problemet er altså det samme som med et ventetræk: F.eks. at hvid er i trækket og kun kan vinde, hvis sort er i trækket. I dette tilfælde må hvid bruge tre træk på noget, der kun skulle tage to træk, således at han "taber" et træk, og det dermed bliver sorts tur til at trække.

Eksempel 2: Hvids plan er altså at "miste" et træk, da sort holder remis efter følgende variant:

1. Kd5, Kc8
2. Kd6, Kd8
3. c7+, Kc8
4. Kc6 pat.

I diagram 24.2 skal trækket tabes på følgende snedige måde:

Hvid må jo ikke få oppositionen.

Sort kunne ikke spille 2. -, Kc7 pga. 3. Kc5, hvorefter hvid tabte et træk i forhold til begyndelsesstillingen og dermed ville vinde.

Sort kan igen ikke spille 3. -, Kc7 pga. Kc5!

Dermed fik hvid brugt tre træk på noget, der skulle have taget to træk (Kd5-c4-d4-d5)!

Og hvid er tilbage i diagram 24.2 med sort i trækket, hvorefter han vinder:

A-bonden falder og hvid vinder.

Dagens lektion ligger indholdsmæssigt langt fra sidste lektion og repetitionen, da den handler om åbninger, og om hvordan man placerer brikkerne optimalt i denne første fase af partiet.

Lektionen i dag indeholder meget repetition i forhold til "Grundlæggende udvikling I + II + III". Den grundige opfriskning gør, at repetitionen ikke behøver at fylde så stor en del i de kommende lektioner her oven på dagens grundige opfriskning.

Godt begyndt er halvt fuldendt - kan man også sige om åbningsspillet, for hvis man kommer godt fra start, er der noget at bygge videre på!

Kommer man knap så godt fra start, kan man i høj grad bruge indholdet af denne lektion. Så har man nemlig mulighed for at rette op på den synkende skude ved at forsøge, at placere sine officerer bedst muligt for på den måde, at komme ind i kampen igen!

Fundamentet til denne lektion er de sunde regler, som blev indgående gennemgået i de kompakte lektioner om "Grundlæggende udvikling I, II & III." (lektion 7-9)

Spørg til de sunde regler, som er gennemgået tidligere. Det forventes naturligvis ikke at eleverne kan huske alle reglerne. Det er nok kun de færreste, der kan! Men nogle af dem skulle gerne være en del af elevernes basisviden.

De vigtigste sunde regler:

• Kontrol over centrum! - Så kan man lettere styre spillet.

• Hurtig udvikling! - Frem over isen, så kan modstanderen presses fra start.

• Aktiv placering af officerne! - Officerne skal stå aktivt for at spille en afgørende rolle i partiet.

• Sørg for din rokade, før der bli’r ballade! - Kongen i sikkerhed.

• Slå ind mod midten! - Så kommer brikkerne tættere på centrum, hvor det hele sker.

• Alle brikkerne skal med! - Én brik kan sjældent sætte mat!

• Spil ikke gåsen ud for tidligt - dronningen skal ikke for tidligt i spil.

Skakbrættets felter ser umiddelbart ens ud, og man vil ikke kunne sige, at et af felterne var stærkere eller svagere end et andet. Men når brikkerne er sat op, kan man udpege nogle felter, der er vigtigere end andre. Og når man så har prøvet at spille lidt skak, finder man hurtigt ud af, at der er forskel. Stor forskel!

Specielt felter i nærheden af kongen er mere vitale end andre. Felterne f2 og f7 er nøglefelter, især i åbningen, da det er svage felter.

Gennemgå temaet bag ’skomager-mat’ - noget alle skakspillere har prøvet at blive sat - ved hjælp af følgende lille eksempel. Tal om stærke og svage felter, og om hvordan man bedst placerer brikkerne i forhold til disse:

1. e4, e5
2. Lc4, Lc5
3. Dh5, Sf6
4. Dxf7 mat!

Sort blev sat mat på et af hans svage felter, f7. Både hvid og sort sætter tit henholdsvis f7 og f2 under pres, ved hurtigt i åbningen at sætte løberne på c4 og c5, så de truer disse to felter.

Løberne placeres altså godt på c4 og c5 i åbningen, da de truer ned mod kongestillingen. Det er selvfølgelig f7, der er mest under pres, da hvid jo hele tiden er et træk foran.

Som skakleder er dét, at eleverne bringer dronningen for tidligt i spil et evigt tilbagevendende problem. Ofte bringes dronningen tidligt i spil i forsøget på skomager-mat eller en hurtig materiel gevinst.

I starten af ens skakkarriere vil dette give en masse lette points til disse dristige elever. Men senere bliver en dronning tidligt ude på brættet straffet. Så vend eleverne af med denne dårlige vane hurtigst muligt!

I eksemplet tog hvid dronningen tidligt med i spil, hvilket ikke altid er godt, især ikke hvis sort kender almindelig forsvarsteknik:

Nu er sorts plan, at spille Sf6 og true den hvide dronning tilbage. Derfor er Dh5 i 3. træk ikke optimal placering af brikkerne, men som det kom i det første eksempel, var det jo meget godt!

Optimal placering af brikkerne i åbningen, er sammenkogt til følgende åbningsprincipper:

• Placér springerne før løberne – og de skal stå på f3, c3, c6, f6.

• Ryk kun den samme brik en gang i åbningen – alle brikkerne skal med. Bemærk: Parallellen til sund regel 6.

• Bring ikke dronningen for tidligt i spil, da det (med undtagelse af kongen) er den brik der er mest værd, og derfor let kan trues væk af modstanderens brikker.

Som tidligere nævnt er skak et relativt spil, og derfor er det også kun tommelfingerregler, og ikke noget man altid skal følge. Man skal jo selvfølgelig skal rykke den samme brik to gange, hvis man har mulighed for at vinde materiale eller lave andet, der stikker en kæp i hjulet på modstanderens lumske planer.

Et klassisk eksempel til efterligning er skoleskakåbningen eller Italiensk parti, som er det lidt finere navn for den. Den regnes for en meget sund åbning for begge spillere. Spiller man sådan, kommer man ikke galt afsted de første mange træk. Derefter er det afgørende, om man formår at placere sine brikker optimalt, da det ofte er afgørende for partiets udfald.

Gennemspil følgende parti på demobrættet:

Løberne placeres så de truer de svage felter f2 & f7.

Hvid får kongen i sikkerhed og sort får endnu en officer aktiveret.

Der gøres plads for de sidste officerer.

Binding og trussel af løberen.

Endnu en binding.

Truer dronningen tilbage til d1, for at lægge c2.

I stillingen har både hvid og sort chancer. Hvid mangler at få springeren med i spil, og sort har ikke rokeret. Rokerer sort langt, skal begge spillere forsøge at angribe modpartens kongestilling ved at rykke bønderne frem.

Hvis der er tid spilles en runde i tematurneringen. Er tiden mere sparsom, så spil med nedsat betænkningstid eller gå til opsummeringen.

I tematurneringen, skal spillerne spille de første 10 træk som gennemgået ovenfor. Derefter er der frit slag. 10 min. pr. Spiller pr. parti. Brug forsat turneringstavle 1.

Hvis trækkene står på tavlen, spiller eleverne bare efter det. Har du ikke en tavle til rådighed, siger du trækkene, hvorefter eleverne udfører disse.

Det er vigtigt, at eleverne faktisk udfører trækkene, da indlæringen bliver understøttet af, "at eleverne selv får fingrene ned i skidtet", så derfor må de ikke bare starte med at stille slutstillingen op, selv om det for dem er den hurtigste løsning!

Du summer rundt mellem spillerne og påpeger træk, der er strider mod principperne fra denne og de foregående lektioner.

Når der herefter spilles skak, skal eleverne huske følgende åbningsprincipper:

• Placér springerne før løberne - de skal stå på f3, c3, c6 og f6.
• Ryk kun den samme brik en gang i åbningen.
• Bring ikke dronningen for tidligt i spil.

Næste lektion handler om optimal placering af brikkerne i midtspillet og om støttepunkter/forpostfelter.

Der spilles et parti i klubturneringen. Spillerne skal give hinanden hånden og ønsker god kamp. Der spilles med rørt og sluppet brik.