Referat af hovedbestyrelsesmødet 24.-25. november 2001

 

Bilag: Budget 2002

 

Deltagere:

 

FU: Ole Block (OB), Henrik Knudsen (HK), Harry Dalsø (HD) og Erik Mouridsen (EM).

Afbud fra Lars Steffensen (LS)

 

1. HK Lars-Henrik Bech Hansen (LBH)

2. HK Niels Steen Larsen (NSL)

3. HK Brian Lorenzen (BL)

4. HK Frank Petersen (FP)

5. HK Ninna Brandes (NB)

6. HK Aage Olsen (AO)

7. HK Jens Riis (JR)

8. HK Torben Teimer (TT)

9. HK Per Christensen (PC)

 

 

Dagsorden:

 

1.       Protokol

Godkendelse af referat af HB-referat fra 2. september 2001

 

2.       Reglementsændringer

Ændring af EMT-reglement

 

3.       Regnskab & Budget,

herunder fastlæggelse af HB’s forslag til kontingent på delegeretmødet 2002.

 

4.       Næste møde. Fastlæggelse af tid og sted.

 

5.       Eventuelt

 

Formanden bød velkommen til mødet og oplyste, at Lars Steffensen havde sendt afbud på grund af sygdom.

 

 

Punkt 1 Protokol

 

HB godkendte referatet med følgende bemærkning:

 

at offentliggørelsen af afstemningen om Søren Bech Hansens æresmedlemskab var vedtaget af HB i påsken og alligevel ikke med i referatet.

 

 

Punkt 2 Reglementsændringer

 

De udsendte forslag fremgår af vedlagte bilag.

 

Forslagene blev enstemmigt vedtaget.

 

Punkt 3 Regnskab og budget

 

HB foretog en detaljeret gennemgang af det fremlagte budget.

 

Efter en fyldig debat enedes HB om, at balancen i Unionens økonomi må tilvejebringes ved at reducere udgifterne til informationsaktiviteter frem for en kontingentstigning.

 

Der foretoges afstemning om følgende enkeltpunkter:

 

Overnatningsudgifter for Landsholdsklassen 2002.

 

Med baggrund i budgetunderskuddet foreslog FU, at landsholdsklassen 2002 ikke skulle have tilbudt hotelophold, men at der ydes et overnatningstilskud på kr. 150 pr. dag., svarende en budgetteret udgift på kr.10.000.

 

LBH ønskede at bibeholde hotel til landsholdsklassen men en budgetteret udgift på kr.  30.000.

 

For forslaget fra LBH stemte LBH, AO, TT = 6

Imod NSL, FP, NB, JR, PC, OB, HK, EM, HD = 9

Blank. BL = 1

 

Der  afsattes kr. 10.000 i budgettet til at  yde deltagerne i landsholdsklassen 2002 det skattefri overnatningstilskud på kr. 150 pr. dag.

 

Bevilling til Internationale turneringer fra den Internationale Fond

 

Det fremlagte budget indeholdt et beløb på kr.25.000 som tilskud til internationale turneringer.

 

LBH foreslog, at beløbet forhøjedes til kr. 45.000, idet der ville være mindst een turnering mere end sædvanligt, da KSU ville afholde en ekstra turnering i anledning af sit 75 års jubilæum.

 

For. HD, TT, LBH, FP, AO, NB, BL, PC, NSL = 12

Imod. Ingen

Blank. HK, JR, OB, EM = 4

Forslaget vedtaget.

 

Bevilling på kr. 45.000 til Dame OL 2002 (HD)

 

For. LBH, TT, HD = 5

Imod. FP, AO, NB, PC, JR, NSL, OB, EM = 9

Blank. BL, HK = 2

 

Forslaget ikke vedtaget.

 

Fordeling af budgettet til pige- og kvindeskak (HD)

 

Underskudsgaranti kr. 5.000,00 til Pige DM og kr. 15.000,00 til OL hold hvis FTSADPOKS skaffer resten.

 

Enstemmigt vedtaget.


K Skak, Unionen betaler ikke for deltagelse i K-skakkens  kongres i 2002 (LBH)

 

For. LBH, AO, HD = 6

Imod. TT, FP, BL, OB = 4

Blank. NB, PC, JR, HK, NSL, EM = 6

 

Forslaget vedtaget.

 

Opgaveskak, samme forslag som K-skak. (LBH)

 

Enstemmigt vedtaget.

 

Skaklejre, ingen støtte til ikke medlemmer at unionen, uændret budgetforslag (LBH)

 

For. TT, LBH, NSL = 5

Imod. FP, AO, NB, BL, PC, JR, HK, OB, EM = 10

Blank. HD = 1

 

Forslaget ikke vedtaget.

 

Budget for Vækstkonti

 

Aktivitet

Budget

Juniorinstruktion

kr. 150.000

Øvrige aktiviteter

 

Disponeres af hovedkredsene

kr. 100.000

Disponeres af FU

kr. 100.000

I alt

kr. 350.000

 

 

Fordeling til Hovedkredsene foretages med et grundbeløb på kr. 5.000, mens resten fordeles efter medlemsantal, afrundet i hele tusinde kroner. (HK)

 

Om budgetforslaget for vækstkonti

 

For HD, TT, LHB, FP, AO, OB, NB, EM, HK, PC, BL = 14

Imod  JR = 1

Blank NSL =1

 

Forslaget vedtaget.

 

Fordelingen mellem hovedkredsene enstemmigt vedtaget.

 

Herefter tog HB det samlede budget til efterretning.

 

Det ændrede budget vedlægges som bilag. Der er ændret i opstillingsformen i forhold til tidligere år. Sammenligningstallene er ændret i overensstemmelse hermed.

 


Punkt 4 Kommende møder

 

27. januar 2002 i Fredericia,

29. marts 2002 i Greve,

31. august - 1. september 2002 på Snaptun Færgegaard, Horsens.

 

 

Punkt 5 Eventuelt

 

Ingen bemærkninger under eventuelt.

 


 

§ 12               Betænkningstid

 

Nuværende formulering:

 

Normal betænkningstid: Hvis andet ikke er fastsat i invitationen spilles med betænkningstiden 40 træk på 2 timer og derefter 20 træk i timen.

 

Anden betænkningstid: I invitationen kan betænkningstiden fastsættes efter følgende retningslinier:

 

Første tidskontrol finder sted enten efter 2 timer eller 2½ times betænkningstid til hver spiller.

Næstfølgende tidskontroller finder sted efter yderligere 1 times betænkningstid pr. spiller.

Trækantallet fastsættes således, at det gennemsnitlige antal træk pr. time ligger i intervallet 16-23 træk.

 

Opsparet tid kommer senere træk til gode.

 

Fremtidig formulering:

 

Betænkningstiden skal være angivet i invitationen og fastsættes efter følgende retningslinier:

 

Normal betænkningstid

Den korteste betænkningstid er 2 timer til hver spiller til hele partiet.

 

Hvor der anvendes en mellemliggende tidskontrol, fastsættes trækantallet således, at det gennemsnitlige trækantal ligger i intervallet 16-23 træk pr time.

 

FIDE betænkningstid

Der kan alternativt anvendes FIDE betænkningstid, p.t. 75 minutter til 40 træk, derefter 15 minutter til resten af partiet til hver spiller med tillæg af 30 sekunder pr. træk fra træk 1 eller 1½ time til hele partiet med tillæg af 30 sekunder pr. træk fra træk 1.

 

 

§ 13               Supplerende regler for hurtigafslutning

 

Nuværende formulering:

 

a. I invitationen fastsættes den samlede spilletid, som skal være mindst 5 timer.

b. Partierne færdigspilles uden afbrud.

c. Første del af betænkningstiden fastsættes efter regler angivet i § 12. Restspilletiden efter næstsidste tidskontrol skal ligge i tidsintervallet 30-60 minutter pr. spiller plus opsparet betænkningstid.

d. FIDE’s regler indeholder regler for færdigspil som hurtigskak.

 

Fremtidig formulering:

 

I invitationen fastsættes den samlede spilletid, som skal være mindst 4 timer.

Første del af betænkningstiden fastsættes efter regler angivet i § 12. Restspilletid efter en eventuel næstsidste tidskontrol skal ligge i tidsintervallet 15-60 minutter pr. spiller plus opsparet betænkningstid.

 

FIDEs  regler indeholder regler for hurtigafslutning.

 

 

§ 37               Kandidatklassen

 

Nuværende formulering:

 

I kandidatklassen deltager mindst 8 og højest 32 spillere.

 

Fremtidig formulering:

 

I kandidatklassen deltager mindst 8 og højest 64 spillere.

 

 

§ 42               Turneringssystem

 

Ny paragraf:

 

Der kan spilles efter følgende turneringssystemer:

a. Alle-mod-alle

b. Monrads turneringssystem

c. Nordisk turneringssystem

d. Schweizer systemet

 

Den nye paragraf medfører konsekvensændringer i følgende:

 

 

§ 37               Kandidatklassen

 

2. afsnit

Nuværende formulering:

 

Ved 8 deltagere spilles alle mod alle, ellers spilles 7 runder efter Monrads turneringssystem.

 

Fremtidig formulering:

 

Der spilles 7 runder efter et af de i § 42 nævnte turneringssystemer.

 

 

§ 38               Mesterklassen

 

2., punkt b-5. afsnit

Nuværende formulering:

 

7-rundes Monrad-grupper med højest 32 deltagere i hver. Grupperne benævnes M7-løbenr.

5-rundes Monrad-grupper med højest 16 deltagere i hver. Grupperne benævnes M5-løbenr.

 

Spillere, som ikke ved anmeldelsen har oplyst den ønskede turneringsform, placeres i en af 7-runders Monrad-grupperne.

 

Spillerne placeres inden for de enkelte kategorier således at de højest ratede spiller i første gruppe, de næsthøjest ratede i næste gruppe osv. Et eventuelt overskydende antal tilmeldte spillere i 8 mands grupperne overføres til deltagelse i 7 runders Monrad-grupperne.

 

Monrad-grupperne sammensættes så store som muligt og så vidt muligt lige store.

 

Fremtidig formulering:

 

7-runders grupper med højest 32 deltagere i hver. Grupperne benævnes M7-løbenr.

5-runders grupper med højest 16 deltagere i hver. Grupperne benævnes M5-løbenr.

 

Spillere, som ikke ved anmeldelsen har oplyst den ønskede turneringsform, placeres i en af 7-runders grupperne.

 

Spillerne placeres inden for de enkelte kategorier således at de højest ratede spiller i første gruppe, de næsthøjest ratede i næste gruppe osv. Et eventuelt overskydende antal tilmeldte spillere i alle-mod-alle grupperne overføres til deltagelse i øvrige grupper.

 

De under b. og c. nævnte grupper sammensættes så store som muligt og så vidt muligt lige store, og der benyttes ét af de i § 42 nævnte turneringssystemer.

 

 

§ 39               Basisklassen

 

2.-4. afsnit

Nuværende formulering:

 

Basisklassen afvikles under følgende turneringsformer:

 

7-runders Monrad-grupper med højest 32 deltagere i hver. Grupperne benævnes B7-løbenr.

5-runders Monrad-grupper med højest 16 deltagere i hver. Grupperne benævnes B5-løbenr.

 

Spillere, som ikke ved anmeldelsen har oplyst den ønskede turneringsform, placeres i en af 7-runders Monrad-grupperne.

 

I Monrad-grupperne, der sammensættes så store som muligt og så vidt muligt lige store, placeres spillerne inden for de enkelte kategorier med de højest ratede i første gruppe, næsthøjeste i næste gruppe osv.

 

Fremtidig formulering:

 

Basisklassen afvikles under følgende turneringsformer:

 

7-runders grupper med højest 32 deltagere i hver. Grupperne benævnes B7-løbenr.

5-runders grupper med højest 16 deltagere i hver. Grupperne benævnes B5-løbenr.

 

Spillere, som ikke ved anmeldelsen har oplyst den ønskede turneringsform, placeres i en af 7-runders grupperne.

 

Spillerne placeres inden for de enkelte kategorier således at de højest ratede spiller i første gruppe, de næsthøjest ratede i næste gruppe osv. Et eventuelt overskydende antal tilmeldte spillere i alle-mod-alle grupperne overføres til deltagelse i øvrige grupper.

 

De under b. og c. nævnte grupper sammensættes så store som muligt og så vidt muligt lige store, og der benyttes ét af de i § 42 nævnte turneringssystemer.

 

 

§ 40               Kvindeklassen

 

2. afsnit

Nuværende formulering:

 

Med over 8 spillere i klassen spilles efter Monrads system. Med 8 spillere spilles alle mod alle. Med færre end 8 spillere afgør FU om klassen skal gennemføres, og FU fastsætter i så fald, hvorledes turneringen skal afvikles.

 

Fremtidig formulering:

 

Med over 8 spillere i klassen spilles efter et af de i § 42 nævnte turneringssystemer. Med 8 spillere spilles alle mod alle. Med færre end 8 spillere afgør FU om klassen skal gennemføres, og FU fastsætter i så fald, hvorledes turneringen skal afvikles.